Gå til indhold

1 Regnvandsanlæg

Regnvand fra tage kan anvendes til wc-skyl og tøjvask. Dette afsnit angiver, hvor og under hvilke forudsætninger regnvand kan benyttes. Desuden er regnvandsanlæggets opbygning, funktion og tilslutning til vandinstallationer beskrevet.

1.1 Krav

1.1.1 Lovgivning og vejledning

Det er tilladt at bruge regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i boliger og bygninger med offentlig adgang. 
Krav til regnvandsanlæg er angivet i Bygningsreglement 2015 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) og i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 2014). 
Anlægget skal udføres som angivet i Rørcenter-anvisning 003, Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger (Teknologisk Institut, 2012a).

1.1.2 Information til brugerne

I bygninger med offentlig adgang skal der opsættes information om, at der anvendes regnvand opsamlet fra tage til wc-skyl. Det sker af hensyn til brugere med nedsat immunforsvar, der skal gøres opmærksom på den eventuelt forhøjede smitterisiko, fx fra fugleklatter på taget. Smitterisikoen hænger sammen med, at mikroorganismerne i vandet kan hvirvles op som vandtåge (aerosol), når der trækkes ud i wc'et. Et praktisk råd kan være at lukke låget, når der trækkes ud. Informationen opsættes bedst på toiletterne.

1.1.3 Hvor må regnvandsanlæg anvendes

Bygningens type og brug afgør, om det er tilladt at anvende regnvandsanlæg. Reglerne stammer fra Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 2014). Den lokale vandforsyning kan have krav om færdigmelding af arbejdet, selv om bygningsreglementet ikke stiller krav om, at der skal søges om tilladelse til etablering.
Regnvandsanlæg er tilladt: 
  • Uden ansøgning til myndigheder i eksisterende sammenbyggede og fritliggende enfamiliehuse
  • Efter ansøgning til myndigheder i:
    • Nye enfamiliehuse
    • Nye og gamle etageboliger
    • Fællesvaskerier i etageboliger
  • Efter ansøgning til myndigheder og myndighedens drøftelse med Sundhedsstyrelsen i institutioner og bygninger med offentlig adgang (regnvand må ikke anvendes til tøjvask). Det gælder fx:
    • Skoler (folkeskoler, privatskoler, kostskoler m.m.)
    • Skolefritidsordning og fritidshjem
    • Alle børneinstitutioner for børn over 6 år
    • Offentlige wc'er
    • Kontorer
    • Universiteter 
    • Tekniske skoler
    • Gymnasier 
    • VUC-centre 
    • Forsamlingshuse
    • Restauranter, cafeteriaer, hoteller m.m. 
    • Sportshaller/idrætsanlæg, svømmehaller
    • Biografer
    • Teatre
    • Butikscentre
    • Feriecentre
    • Biblioteker.
Regnvandsanlæg er ikke tilladt i:
  • Hospitaler
  • Beskyttede boliger
  • Plejehjem og institutioner for særligt følsomme grupper (fysisk og psykisk handicappede)
  • Døgninstitutioner for børn under 6 år
  • Daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver)
  • Møntvaskerier.

1.2 Opbygning

Et regnvandsanlæg består af fem hoveddele: 
  • Opsamlingsflader (tagflader) 
  • Et tilløbssystem 
  • En opsamlingsdel 
  • Et afløbssystem til afledning af overskudsvand samt 
  • Et vandfordelingssystem til wc'er og vaskemaskiner.
Princippet i et regnvandsanlæg er vist i figur 1. 
Figur 1. Principskitse af regnvandsanlæg, hvor regnvandet anvendes til wc-skyl og vaskemaskine.
Figur 1. Principskitse af regnvandsanlæg, hvor regnvandet anvendes til wc-skyl og vaskemaskine.

1.3 Opsamlingsflader

Der må kun opsamles regnvand fra tagflader. Tage med tegl, beton og skifer er velegnede til opsamling af regnvand. Grønne tage og visse tage med bitumenbaseret tagdækning (tagpap) anses derimod for uegnede på grund af risikoen for eksempelvis misfarvning af vandet. Der må heller ikke opsamles vand fra tage, som indeholder asbest. Følgende typer tage er uegnede til opsamling af regnvand:
  • Tage med ny bitumenbelægning (tagpap). Regnvandet herfra vil ofte være gulligt og dermed uegnet til tøjvask. Tagpaptage, hvor der er anvendt overpap med skiferbestrøning, kan anvendes. Vandet vil ofte være misfarvet i starten, men det aftager hurtigt.
  • Græs-, mos- og stråtage. Det er betydeligt sværere at opsamle regnvandet, og der er risiko for, at regnvandet bliver misfarvet
  • Kobbertage og kobbertagrender
  • Tage med asbestholdig tagbeklædning.

1.4 Tilløbssystemet

1.4.1 Funktion og opbygning

Fra tagfladerne løber vandet via et tilløbssystem til en opsamlingstank. Tilløbssystemet skal udføres i overensstemmelse med DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009). 
I tilløbssystemet skal vandet passere et filter. Det kan enten være et filter, der er anbragt i nedløbsrøret, eller det kan være nedgravet i jorden. Der må ikke være nedløbsbrønde eller sandfang på ledningerne før opsamlingstanken, fordi opholdstiden i et sandfang vil medføre, at vandkvaliteten bliver dårlig.
Ledningerne før filtret og fra filtret til tanken kan betragtes som tørre ledninger og udføres efter regler for disse. Det frafiltrerede vand skal ledes til en nedløbsbrønd og videre til kloak eller til nedsivning. Systemet skal sikres mod tilbageløb, hvis overløbsvand fra filtre eller fra opsamlingstank ledes til kloak i områder med mulighed for opstemning. 
Den sikreste løsning er at lede overløbsvandet til nedsivning. 

1.4.2 Filtre

Det er nødvendigt at filtrere regnvandet, inden det ledes til opsamlingstanken. 
Lodrette filtre og cyklonfiltre kræver mindst vedligehold. Lodrette filtre anbringes på hvert tagnedløb, og cyklonfiltre anbringes i jord og samler vandet fra flere tagnedløb, se figur 2 og figur 3.
Figur 2.Eksempel på lodret filter på nedløbsrør.
Figur 2. Eksempel på lodret filter på nedløbsrør.
Figur 3. Eksempel på cyklonfilter.
Figur 3. Eksempel på cyklonfilter.

1.4.3 Regnvandstank

Som hovedregel skal tanke til opsamling af regnvand være afprøvet, så deres funktion er dokumenteret (styrke og tæthed). De kan enten anbringes indendørs, fx i et kælderrum, eller de kan være nedgravet i frostfri dybde.
Indløbet i tanken skal være udformet, så regnvandet i indløbet ikke hvirvler bundfældede stoffer op.
Afløbet er ofte sugeledningen til pumpen og kan med stor fordel udformes som en dykket anordning, der sikrer, at vandindtaget altid sker 100-200 mm under overfladen. Det sikrer, at flydeslam ikke ledes til pumpe og installationer. 
Tanken skal være forsynet med overløb til afledning af overskudsvand i tilfælde af store nedbørsmængder.
Regnvandstanken kan placeres i jorden uden for bygningen, se figur 1, eller i kølige kælderrum inde i bygningen, se figur 4. Tanken skal være dimensioneret efter bygningens/husstandens størrelse. Leverandøren af regnvandsanlægget kan oplyse om dimensioneringen. 
Afhængig af nedbørsmængde og vandforbrug skal regnvandet opbevares i tanken i kortere eller længere tid. Temperaturen i tanken skal holdes så lav som muligt (ikke over 18 °C) for at begrænse bakterievækst.
Figur 4. Eksempel på regnvandstank i bygning.
Figur 4. Eksempel på regnvandstank i bygning.

1.5 Overløb fra regnvandstank

Overløb fra regnvandstanke udendørs skal anbringes i frostfri dybde. Det kan via et sandfang ledes til enten faskine eller kloak. Hvis overløbet ledes til kloak i områder med opstemning, skal det sikres mod tilbageløb. 
Da der typisk vil være brug for overløbet under kraftige regnskyl, må der ikke benyttes højvandslukker i fællessystemer, som er tilsluttet overløb. Hvis overløbet fra tank/filter ikke kan tilsluttes over den højeste opstemningskote, skal der installeres en pumpebrønd. Hvis overløbet skal tilsluttes en separat regnvandsledning, kan der anvendes et CE-mærket højvandslukke til ikke-fækalieholdigt spildevand. Det skal i givet fald vurderes, hvor overløbsvandet løber hen, når højvandslukket er lukket. 
Overløbet skal sikres mod rotter og lugt og skal derfor forsynes med vandlås.

1.6 Efterfyldning med drikkevand

I tørre perioder, er det nødvendigt at supplere med drikkevand i tanken. Efterfyldning skal udføres på en måde, der sikrer, at regnvandet under ingen omstændigheder kan suges ind i drikkevandsledningerne og dermed forurene drikkevandsforsyningen. Derfor er det et krav, at efterfyldning sker over et luftgab på minimum 20 mm, jf. DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009), se figur 5.
Figur 5. Princip for efterfyldning af regnvandstank med drikkevand, hvor der er luftgab mellem de to systemer for at undgå tilbagestrømning.
Figur 5. Princip for efterfyldning af regnvandstank med drikkevand, hvor der er luftgab mellem de to systemer for at undgå tilbagestrømning.

1.7 Vandinstallationerne

Fra regnvandstanken pumpes vandet til de installationer, der skal forsynes med regnvand – altså wc'et og vaskemaskinen. Ledningen fra lagertanken bør forsynes med en vandmåler, så den udnyttede regnvandsmængde kan måles. 
Ledningerne skal være tydeligt mærket med 'Ikke drikkevand', så der ikke senere laves fejlkoblinger mellem regnvandsledninger og drikkevandssystemet, se figur 6.
Figur 6.Eksempel på mærkning med ’Regnvand – ikke drikkevand’.
Figur 6. Eksempel på mærkning med ’Regnvand – ikke drikkevand’.

1.8 Fare for forurening af den offentlige vandforsyning

Det kan medføre sundhedsfare for tusinder af mennesker, hvis der sker kortslutning mellem et regnvandssystem og den offentlige vandforsyning. Derfor skal der installeres en CE-mærket rørafbryder/tilbagestrømningssikring på vandstikledningen i huse, hvor der er installeret regnvandsanlæg, jf. SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011). 
I Danmark er det ikke tilladt at lave en udendørs vandhane med opsamlet regnvand, men tagvandet i tanken kan eventuelt ved hjælp af en pumpe bruges til havevanding, bilvask m.m.