8 Udskillere
Skadelige stoffer må ikke tilføres afløbsinstallationen eller hovedkloaksystemet. Skadelige stoffer er stoffer, der kan skade hovedafløbssystemet, renseanlæg eller recipient. Hvis spildevandet indeholder skadelige stoffer, skal disse tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres.
8.1 Skadelige stoffer
8.1.1 Vandopløselige stoffer
Hvis skadelige stoffer findes i afløbsvandet i opløst tilstand, er der i praksis ikke mange muligheder for at fjerne dem. Kemisk behandling af afløbsvand er normalt en problematisk proces, der kræver både betjening og kontrol. Den bedste løsning er generelt, at det forurenede vand opsamles i særlige tanke og bortskaffes på anden måde.
På et enkelt område findes der dog praktiske muligheder, idet neutralisering af syrer (saltsyre, svovlsyre m.m.) kan ske i syreneutralisatorer.
8.1.2 Ikke-vandopløselige stoffer
Hvis de skadelige stoffer ikke er opløselige i vand, er det i de fleste tilfælde relativt let at fjerne dem. Stoffer med mindre densitet (massefylde) end vand, separeres i udskillere, mens stoffer med større densitet end vand kan separeres i bundfældningstanke og sandfang.
8.2 Udskillerteori
I det følgende redegøres kort for teorien for udskillere, fx benzin-, olie- og fedtudskillere.
En partikel, der er lettere end vand og findes i afløbsvandet i ledningsnettet, vil stige op til overfladen, hvis vandets hastighed nedsættes, fx når vandet løber ud i en tank, hvor strømningen bliver rolig (laminar). Det vil sige, at partiklen 'udskilles', se figur 67.
Den hastighed, hvormed partiklen stiger op mod overfladen, følger Stokes lov:
hvor
G er tyngdeaccelerationen (9,81 m/s2).
Når stoffet, der ønskes udskilt, stoffets partikelstørrelser (eventuelt skønnede værdier) samt vandets temperatur er kendt, kan de enkelte partiklers stigehastighed bestemmes efter formel (2).
8.2.1 Betingelse for udskillelse
Af figur 67 fremgår det, at skal en partikel kunne udskilles, skal den kunne nå at stige op i opsamlingszonen i løbet af den tid, som vandstrømmen bruger til at passere længden l. Denne betingelse kan udtrykkes:
hvor
Figur 67. Strømningsforhold i udskiller, hvor vandhastigheden nedsættes, og strømmen bliver laminar (rolig og uden strømhvirvler).
Tabel 19. Stofværdier for vand ved forskellige temperaturer.
Temperatur, t [°C] | Massefylde, ρ [kg/m3] | Dynamisk viskositet, μ [N · s/m2 (faktor 10-3)] | Kinematisk viskositet, ν [m2/s (faktor 10-6)] |
|---|---|---|---|
0 | 999,8 | 1,787 | 1,787 |
5 | 1000 | 1,519 | 1,519 |
10 | 999,7 | 1,307 | 1,307 |
15 | 999,1 | 1,139 | 1,140 |
20 | 998,2 | 1,002 | 1,004 |
25 | 997,1 | 0,890 | 0,893 |
30 | 995,7 | 0,798 | 0,801 |
35 | 994,1 | 0,719 | 0,723 |
40 | 992,0 | 0,653 | 0,658 |
45 | 990,2 | 0,596 | 0,602 |
50 | 988,0 | 0,547 | 0,554 |
Idet spildevandets hastighed, vh, kan udtrykkes:
hvor
kan det findes, at følgende betingelse for stigehastigheden, vs, skal være opfyldt for, at partiklen kan udskilles:
Formel (5) kan udtrykkes således:
Overfladebelastningen skal være mindre end eller lig med stigehastigheden, idet overfladebelastningen defineres som spildevandsstrømmen gennem udskilleren divideret med gennemstrømningskammerets overflade.
Det er som nævnt ovenfor en forudsætning, at vandets strømning er laminar (rolig), og at vandhastigheden er den samme i hele udskillerkammeret. Det er derfor af stor vigtighed, at tilløb og udløb udformes, så dette opnås. Betingelsen for at opnå en laminar strømning er, at Reynolds' tal, Re, bliver mindre end ca. 2000. Reynolds' tal er bestemt ved:
hvor
Den hydrauliske diameter for et rektangulært tværsnit, b × h, er:
Det medfører følgende krav til spildevandets hastighed, vh, i udskilleren:
hvor
ν er den kinematiske viskositet [m2/s], se tabel 19
b er udskillerens bredde [m]
h er udskillerens højde [m].
Bemærk, at omkredsen beregnes som den våde omkreds af strømningsarealets begrænsning. For udskillere af almindelig type er væskeoverfladen normalt fri, og den hydrauliske diameter bliver derfor reduceret med bredden (den åbne overflade), jf. formel (7):
vh må derefter beregnes af formel (6).
Udskillerens længde kan beregnes efter formel (5), når vs er beregnet efter formel (2).
Medmindre udskilleren har et meget slankt tilløbsstykke eller er forsynet med strømningsregulerende anordninger af anden art, fx skodder, må der regnes med, at den rolige strømning først opnås et stykke inde i udskilleren. Erfaringsmæssigt gives den beregnede længde derfor et tillæg på 50-60 %.
Udskillere med cirkulært tværsnit i strømningsretningen (liggende udskillere) kan beregnes som beskrevet ovenfor. Udskillere med cirkulært tværsnit vinkelret på strømningsretningen; dvs. tværsnit, der varierer i strømningsretningen (stående udskillere); kan beregnes ud fra skønnede tværsnit af rektangulær form. Hvis den gennemsnitlige partikelstørrelse for det stof, der skal udskilles, er kendt, kan en udskiller dimensioneres til en bestemt udskilnings- eller virkningsgrad. Dette er normalt ikke tilfældet, så derfor må der anvendes erfaringsværdier, se afsnit 8.2.2, Praktiske erfaringer med udformning af udskillere.
8.2.2 Praktiske erfaringer med udformning af udskillere
For benzin- og olieudskillere kan der regnes med følgende:
- For olie vil beregning baseret på en partikelstørrelse på 0,3 mm give en udskilningsgrad på 97 %.
- For benzin vil beregning baseret på en partikelstørrelse på 0,2 mm give en udskilningsgrad på 97 %.
Der er senere givet eksempler på dimensionering af benzin- og olieudskillere.
Af øvrige erfaringsregler kan nævnes, at udskillere bør udføres, så bredden er cirka dobbelt så stor som dybden, og at gennemstrømningshastigheden højst bliver 15 gange så stor som stigehastigheden – dog maksimalt 0,015 m/s. Disse betingelser er selvfølgelig lettest at opfylde for store udskillere, mens det er næsten umuligt for små udskillere. Små udskilleres effekt kan oftest kun findes ved prøvning.
Som det ses af formel (2)-(9), er en udskillers virkning stærkt afhængig af overfladebelastningen og dermed af vandstrømmen. Ved overbelastning af en udskiller vil ikke blot virkningsgraden falde. Der er også risiko for, at strømningsforholdene ændres til turbulens, så en del af den tidligere udskilte væske rives med. Det er også vigtigt, at bundfældning i en udskiller undgås, idet gennemstrømningshastigheden derved øges, og virkningsgraden nedsættes. Udskillere bør derfor beskyttes af et sandfang før udskilleren.
8.3 Olie- og benzinudskillere
Der er ikke forskel på olieudskillere og benzinudskillere. De er ens opbygget og CE-mærkes som benzin- og olieudskiller efter DS/EN 858-1, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin), Del 1 (Dansk Standard, 2002). Der vil dog normalt være tale om, at udskillere skal tilbageholde enten olie eller benzin. Da olie/benzin udskilles ved hjælp af tyngdekraften, kaldes de gravimetriske udskillere.
8.3.1 Placering af udskillere
Krav til anvendelsen af udskillere findes både i miljølovgivningen og i bygningsreglementet. I miljølovgivningen er det angivet, at der skal anbringes udskillere på afløbet fra alle arealer, hvor spild af olie og benzin kan forekomme.
I DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009), er angivet følgende regler for placering af udskillere:
Benzinudskillere
Benzinudskillere skal normalt anbringes ved:
- Afløb fra lokaliteter i fabrikker og andre erhvervsvirksomheder, hvor der anvendes benzin i produktionen
- Afløb fra pladser, hvor der påfyldes benzin til stationære (underjordiske) tankanlæg.
Olieudskillere
Olieudskillere skal normalt anbringes ved:
- Afløb fra kundestandere, hvor der sælges dieselolie
- Lokaliteter i fabrikker og andre erhvervsvirksomheder, hvor der anvendes olie i produktionen
- Pladser, hvor der påfyldes olie til stationære (underjordiske) tankanlæg
- Bilværksteder og vaskepladser for motorkøretøjer
- Garager og parkeringshuse
- Oplags- og rensepladser for autoskrot.
Afløb fra vaskehaller på servicestationer skal føres til specielle anlæg og behandles separat, fx i anlæg med recirkulation.
Udskillere må aldrig tilføres stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, emulgatorer), der forhindrer udskillelse af olie og benzin. Hvis der anvendes olie- og benzinopløsende stoffer, fx koldaffedtningsmidler, skal spildevandet opsamles og bortskaffes på anden måde, enten ved bortkørsel efter myndighedens anvisning eller ved behandling i separat renseanlæg.
8.3.2 Dimensionering af olie- og benzinudskillere
Ved dimensionering af olie- og benzinudskillere er der to størrelser, der skal bestemmes:
- Den dimensionsgivende vandstrøm
- Opsamlingskapaciteten.
Fastlæggelse af den vandstrøm, der maksimalt må tilledes udskilleren, er en hydraulisk dimensionering. Den er baseret på kendskab til udskilleren fra prøvninger eller beregninger, og på erfaring fra prøvning og brug i praksis vedrørende indflydelsen af det tilførte spildevand på udskilningsprocessen.
Den dimensionsgivende vandstrøm beregnes som beskrevet i dettes afsnit. Opsamlingskapaciteten opgives af fabrikanten. For CE-mærkede udskillere findes oplysninger om udskillerens nominelle størrelse og opsamlingskapacitet i ydeevnedeklarationen (DoP). I alle tilfælde skal der før udskilleren placeres et sandfang, der dimensioneres som vist senere i dette afsnit.
Dimensionsgivende regn- og spildevandsstrømme
Alle olieudskillere betegnes ved deres nominelle størrelse, qUd,nomi, som angives i liter pr. sekund. Den nominelle størrelse angiver, hvor stor en vandstrøm udskilleren kan tilføres i en prøveopstilling efter DS/EN 858-1 (Dansk Standard, 2002).
qUd,nomi anvendes i alle kataloger m.m. for fabriksfremstillede udskillere.
I CE-mærkningen for de enkelte fabrikater angives desuden, at den maksimale vandstrøm, der tilledes udskilleren, ikke må overstige den nominelle størrelse. En betingelse er altså:
qUd,maks ≤ qUd,nomi
I praksis tilledes spildevand og regnvand til olieudskilleren fra en række forskellige lokaliteter og installationsgenstande, og desuden er forureningen med olie m.m. af meget forskellig art.
Fastlæggelsen af qUd,nomi er som nævnt baseret på anvendelse af ren olie. I praksis forekommer sjældent ren olie, men blandinger af rene olier med emulgeret olie og forskellige sæber eller affedtningsmidler. Disse vandige emulsioner udskilles i de fleste udskillere betydeligt dårligere end ikke-emulgeret olie, og der må derfor foretages en korrektion. Korrektionen kan foretages ved beregningsmæssigt at dimensionere udskilleren for en større vandstrøm end den, der virkelig tilledes. Herved bliver udskilleren større, og alt andet lige vil udskillereffekten derved blive bedre. I det følgende er angivet, hvordan korrektionen kan foretages, når der anvendes almindelige gravimetriske udskillere.
qUd,dim = qR,d + qS,d (10)
hvor
qUd,dim er den vandstrøm (korrigeret), som er grundlag for valg af udskiller [l/s]
qR,d er dimensionsgivende regnvandsstrøm [l/s]
qS,d er dimensionsgivende spildevandsstrøm for udskilleren [l/s].
Den dimensionsgivende regnvandsstrøm, qR,d, beregnes ud fra en regnintensitet på 140 l/s pr. ha (0,014 l/s pr. m2) både i fællessystemer og i separatsystemer. Der regnes med, at alt regnvand, der tilledes olieudskilleren, kommer fra tætte belægninger med en afløbskoefficient på 1,0.
Lokale forhold kan begrunde, at der bør regnes med en større regnintensitet. Hvis det ønskes, kan der tages højde for klimaændringer ved at anvende de faktorer, som er angivet i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 7.1.4 Klimaændringer (Brandt & Faldager, 2015a).
qR,d = 0,014 × A [l/s] (11)
hvor A er det areal, der afvandes til udskilleren i m2.
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm, qS,d, beregnes som:
qS,d = 2(qS,f1 + qS,f2 + qS,f3...qS,fn) + (q'S,f1 + q' S,f2 +q'S,f3...q'S,fn) (12)
hvor
qS,fn er vandstrømme ved industriel rengøring, autovask, rensning af oliedækkede dele m.m. [l/s]
q'S,fn er vandstrømme fremkommet ved tilfældigt spild på overflader, fx gulvflader, påfyldningspladser og salgspladser på tankstationer [l/s].
Ved beregningen af qS,d anvendes summen af de forudsatte spildevandsstrømme qS,f fra de afløb, der er tilsluttet udskilleren. Summen beregnes ud fra et realistisk skøn over, hvor mange afløb der er i brug samtidig. Nedenstående vandstrømme kan benyttes som vejledende, hvis de faktiske vandstrømme ikke kendes.
Det bemærkes, at vandstrømmene ikke svarer til de forudsatte spildevandsstrømme i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009), som bruges til ledningsdimensionering, idet disse ikke kan anvendes til dimensionering af udskillere.
Vejledning i fastlæggelse af qS,f
Talværdier i tabel 20 kan bruges ved dimensionering ud fra afløbsteknisk kendskab til anlæg og bygning og et kvalificeret skøn over samtidig brug af de enkelte afløb og installationsgenstande. Kendes de virkelige vandstrømme fra vandinstallationerne, kan disse værdier anvendes. Der bør tages højde for mulige udvidelser af for eksempel antallet af vaskepladser.
Eksempler på dimensionering af olieudskillere findes i Rørcenter-anvisning 006, Olieudskilleranlæg (Teknologisk Institut, 2004).
Ovennævnte spildevandsstrømme kan anvendes, når de olier m.m., der skal udskilles, har en densitet på højst 850 kg/m3. Er det tungere produkter, bør spildevandsstrømmen fra det pågældende afløb forøges. Tabel 21 kan anvendes som vejledende.
Opstilles almindelige udskillere og en koalescensudskiller (se afsnit 8.4.4, Udskillelse af emulgeret olie) i serie med koalescensudskilleren sidst, anvendes qS,d som beregnet uden tillæg.
Tabel 20. Værdier af qs,f til brug ved dimensionering af olieudskillere.
Afløb/installationsgenstand | qS,f | Beskrivelse |
|---|---|---|
Gulvafløb og brønde | 0,4 l/s (minimum) | Hvor vandet stammer fra spulehane. Kendes den virkelige vandstrøm, kan denne anvendes |
2,0 l/s | Hvor vandet stammer fra 1 stk. højtryksrenser. Den totale spildevandsstrøm bestemmes ud fra antallet af vaskepladser og et skøn over, hvor mange spulehaner og højtryksrensere, der kan være i brug samtidig, For hver højtryksrenser ud over én tillægges 1 l/s | |
Håndvaske | 0,3 l/s | Hvor håndvasken er tilsluttet et gulvafløb tillægges 0,4 l/s for gulvafløbet |
Rengøringsvaske | 0,6 l/s | Hvor rengøringsvasken er tilsluttet et gulvafløb tillægges 0,4 l/s for gulvafløbet |
Vaskekar og lignende med bundprop | 0,9 l/s | Hvor vaskekarret er tilsluttet et gulvafløb tillægges 0,4 l/s for gulvafløbet |
2,0 l/s | Foretages vask af motordele eller maskindele med højtryksrenser, bruges denne værdi for spildevandsstrømme | |
Autovaskeanlæg | Autovaskeanlæg kan være med indbygget renseanlæg og recirkulation af alt spildevand. For sådanne anlæg regnes kun med en spildevandsstrøm, hvis den kan forekomme, fx ved driftsstop på recirkulationssystemet | |
2,0 l/s (minimum) | Andre anlæg regnes til den af vaskeanlægsfabrikanten anførte værdi, dog mindst 2 l/s pr. vaskelinje. Har anlægget højtryksrensere, tillægges 1 l/s pr. vaskelinje | |
Andet | Der foretages et kvalificeret skøn ud fra blandt andet oplysningerne for ovennævnte installationsgenstande |
Tabel 21. Forøgelse i % af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, qS,d, for udskillere, når olie m.m., der afledes til udskilleren har større densitet end 850 k/m3.
Udskillertype | Tillæg til spildevandsstrømmen for olier med densitet | |
|---|---|---|
850 < ρ < 900 kg/m3 | 900 ≤ ρ < 950 kg/m3 | |
Almindelig udskiller | +100 % | + 200 % |
Koalescensudskillere og udskillere med lang opholdstid | + 50 % | + 100 % |
8.3.3 Opsamlingskapacitet
Opsamlingskapaciteten er den olie- eller benzinmængde, der kan udskilles og opsamles, uden at noget føres ud i afløbet ved den dimensionsgivende afløbsstrøm. Opsamlingskapaciteten fastsættes under hensyntagen til:
- Den olie- eller benzinmængde, der kan forventes tilført ved et uheld
- Den olie- eller benzinmængde, der forventes tilført under normal drift
- Tømningsintervallet, der fastsættes efter samråd med myndighederne.
Opsamlingskapacitet ved uheld
I garage- og parkeringsanlæg, hvor der ikke foregår erhvervsmæssig service på biler, er de spildte oliemængder ved uheld små, typisk af størrelsesordenen 5-10 liter. Det vil i disse tilfælde være tilstrækkeligt med en kapacitet på ca. 10 liter.
Hvis udskilleren ikke er omfattet af en (offentlig) tømningsordning, bør den være forsynet med et automatisk lukke, der træder i funktion, når den maksimale opsamlingskapacitet er nået.
På servicestationer, større tankanlæg og lignende, hvor der ved uheld kan blive tilført større olie- og benzinmængder, skal kapaciteten fastsættes efter forholdene. Hvor der foregår oliepåfyldning af biler, vil en opsamlingskapacitet på ca. 200 liter normalt være passende. Hvor der foregår fyldning af underjordiske tanke fra tankbiler, vil en opsamlingskapacitet på ca. 1000 liter være nødvendig. Kapaciteten fastsættes normalt i samråd med myndighederne. Udskilleren kan enten vælges som en udskiller med stort opsamlingsvolumen, fx 1000 liter, eller der kan anvendes et system med en udskiller med normalt opsamlingsvolumen, og en magasinbrønd tilsluttet før denne, se figur 68.
Magasinbrønden, der har et stort volumen (ca. 1 m3), er anbragt foran en udskiller med et normalt opsamlingsvolumen. Afløbet fra magasinbrønden er droslet ned, så det svarer til kapaciteten af udskilleren, og der er anbragt et højvandslukke i brønden. Under katastrofer vil tilstrømningen være større end afløbet fra magasinbrønden. Olien vil stuve op i brønden, og lukket på afløbet vil klappe i. Herved magasineres størstedelen af oliespildet i magasinbrønden, mens olieudskilleren fanger de små mængder, der løber igennem, inden lukket klapper i.
Magasinbrønden bør forsynes med alarm, og olieudskilleren bør forsynes med automatisk lukke.
For udskillere med 1000 liter opsamlingsvolumen har det i mange år været tradition, at der ikke måtte tilledes andet olieholdigt afløbsvand, fordi det store magasinvolumen til stadighed skulle stå parat til katastrofesituationen.
For løsninger med magasinbrønd er retningslinjerne mere fleksible. Selve magasinbrønden skal altid stå klar til katastrofesituationen og skal anbringes i nærheden af påfyldningspladsen. Den efterfølgende olieudskiller kan anbringes et andet sted, og kan godt modtage andre olieholdige afløbsstrømme, da den ikke skal virke som magasin i katastrofesituationer.
Figur 68. Udskillersystem med magasinbrønd.
Hvor der forekommer olie- og benzinholdigt afløbsvand under den normale drift, fastlægges opsamlingskapaciteten efter samråd med myndighederne og under hensyntagen til de tilførte olie- og benzinmængder og tømningsintervallet. Kapaciteten bør normalt være mindst 200 liter. Hvor der er usikkerhed om olie- og benzinmængden, kan tømningsintervallet fastlægges efter en prøvetid, og udskilleren bør forsynes med alarm.
8.4 Installationer med olie- og benzinudskillere
I installationer med olie- og benzinholdigt afløbsvand er det vigtigt, at installationen udføres, så udskillelse udelukkende sker i udskilleren. Der må således ikke være vandlåse (lugtlukke) på gulvafløb, nedløbsbrønde og lignende på tilløbssiden af udskilleren. Udskillere må ikke tilføres ildelugtende spildevand, fx afløb fra wc'er og urinaler.
8.4.1 Udluftning
I DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009) er der givet regler vedrørende udluftning. Olieudskillere skal ikke udluftes, men benzinudskillere skal udluftes.
En benzinudskiller defineres som en udskiller, der under normal drift tilføres benzin. En benzinudskiller skal udluftes på tilløbssiden, og udluftningen skal udføres, så benzindampe ikke kan trænge ind i bygninger gennem ledningssystemet.
En udluftningsledning bør udmunde farefrit i det fri mindst 3 meter over terræn, så dampene ikke er til gene. Hvis det ikke er muligt at føre udluftningen op over tag, kan den alternativt anbringes i et område med beplantning eller lignende. Udluftningen skal så føres ca. 0,5 meter op over terræn og afsluttes med en nedadvendt bøjning. Udluftningens åbning skal forsynes med et net.
Udluftningen på tilløbsledningen skal være så effektiv, at benzindampene afledes i alle tilfælde. Afløb fra gulv eller installationsgenstande inde i bygningen har ikke vandlås, og der er derfor åben forbindelse fra tilløbsledningen til bygningen. Udluftningsledninger anbragt inde i bygningen og ført over tag vil på grund af temperaturforskellen mellem inde- og udeluften ofte give en skorstensvirkning, der sikrer udluftningen af tilløbsledningen.
Udluftningsledningen for en benzinudskiller må ikke være fælles med andre udluftninger.
CE-mærkede udskillere har vandlås på både tilløbssiden og afløbssiden. Olie/benzinindholdet i selve udskilleren kan derfor ikke give anledning til lugtgener.
Hvis en udskiller anbringes på et afløb, hvor det skønnes, at brugen af installationen kan ændre sig med tiden, kan det være fornuftigt at udføre udskilleren med udluftning.
8.4.2 Projektering af benzin- og olieudskillere
Ved projektering af olie- og benzinudskillere – og i øvrigt udskillere for andre brandfarlige stoffer – er der en række praktiske forhold, der skal tages i betragtning:
- Ledning og samlinger før udskiller skal udføres af olieresistente materialer. Almindelige gummiringe kan ikke anvendes i samlingen, hvis oliekoncentrationen i spildevandet er stor.
- Før udskiller må der ikke forekomme vandlåse, der kan medføre ansamlinger af eksplosionsfarlige dampe.
- Udskillere bør ikke være fælles for en påfyldningsplads og for vaskeplads, garage eller værksted, hvis sikkerheden ved uheld derved forringes (se dog afsnit 8.3.3 vedrørende magasinbrønde).
- Spildevand, der indeholder emulgeret olie, skal ledes til udskillere, der kan udskille emulgeret olie.
- Udskillere bør anbringes i det fri på et hensigtsmæssigt sted. Udskillere må ikke anbringes inden for begrænsningen af en vaske- eller påfyldningsplads.
- Benzinudskillere skal anbringes i det fri.
- Udskilleres bund, sider og vandlås skal udføres af materiale, som er uigennemtrængeligt for vand og olie/benzin. Alle samlinger skal være tætte. CE-mærkede udskillere opfylder disse krav.
- Udskillere skal forsynes med lugttæt, ikke-fastholdt dæksel uden nøglehuller.
- Tilløbet til udskillere skal ske over højeste olie- eller benzinstand.
- Afløbet fra udskillere skal føres til en prøveudtagningsbrønd eller en nedløbsbrønd, hvor det er muligt at udtage prøver af spildevandet i en frit faldende stråle.
- Udskilleren skal sikres mod tømning ved hævertvirkning, se tabel 22.
- Afløb fra udskillere for indvendige afløb, fx fra garager og værksteder, føres til spildevandssystemet.
- Afløb fra udendørs pladser, hvor der kan forekomme oliespild, føres normalt til regnvandssystemet. Nogle kommuner forlanger afløb fra vaskepladser og andre udendørs pladser med oliespild ført til spildevandssystemet. Den lokale myndighed skal derfor altid kontaktes.
- Rensning og tømning af sandfang og udskillere skal i almindelighed ske ved ejerens foranstaltning. Indholdet må ikke udhældes i kloak, men skal fjernes efter myndighedernes nærmere anvisning. De fleste kommuner har organiserede tømningsordninger.
- Til udskillere med tilhørende ledninger og sandfang må der i almindelighed kun føres afløb, der ifølge det foranstående kræves ført til udskiller. Hvor forholdene taler for det, kan der dog tilsluttes ledninger til udskiller, som afleder tagvand fra et mindre tankpasserhus, en mindre garagebygning eller lignende samt afløb fra en enkelt håndvask i sådanne bygninger.
Tabel 22. Kombinationer af ledningslængder, L, og fald, I, der sikrer mod tømning ved hævertvirkning. Kombinationerne sikrer mindst 20 mm fri højde som luftadgang ved ledningens tilslutning til prøveudtagningsbrønden.
Ø 100/100 | Ø 150/160 |  | ||
|---|---|---|---|---|
L [m] | I [‰] | L [m] | I [‰] | |
5,3 | 15 | 8,7 | 15 | |
4,0 | 20 | 6,5 | 20 | |
8.4.3 Emulsioner
Vandige emulsioner opstår, når olien blandes helt op i vandet som meget små partikler. I en emulsion er oliepartiklerne så små, at de kun efter lang tid selv kan 'slippe' fri fra vandet og udskilles.
Mekaniske emulsioner
Mekaniske emulsioner forekommer, hvor blandingen af olie og vand har været udsat for en kraftig mekanisk bearbejdning, fx i forbindelse med højtryksspuling, pumpning m.m. Hvis der kun er olie og vand til stede i emulsionen, er det muligt efter en vis tid at få de små partikler til at smelte sammen til dråber, og dermed kan olien udskilles.
Detergentemulsioner
Detergentemulsioner forekommer, når der anvendes sæber eller opløsningsmidler til at fjerne olie- og fedtbundet snavs. Detergenter/sæber ændrer de små partiklers overfladeenergi, så det bliver sværere at få dem til at smelte sammen. Olieadditiver, der tilsættes smøreolie, har samme effekt som sæbe.
Principielt er det muligt at deklarere en 'spaltningstid' for detergenter. Altså hvor lang tid detergentens emulgerende virkning er om at ophøre. Jo kortere spaltningstiden er, jo hurtigere fjernes emulsionen. Der findes dog endnu ikke nogen ideel metode til at deklarere eller beskrive spaltningstiden. I mangel af en velegnet metode anvendes ofte den svenske IVL-test (www.ivl.se). Testen går ud på at ryste olie, vand og rensemiddel sammen. Efter 2 timers henstand måles oliekoncentrationen i vandet. Jo højere oliekoncentrationen er, jo længere spaltningstid har rensemidlet. Principielt bør der kun anvendes detergenter, hvor spaltningstiden er deklareret.
Koldaffedtningsmidler
Koldaffedtningsmidler anvendes til afrensning af stærkt olieforurenede emner. Koldaffedtningsmidler indeholder en meget kraftigt virkende sæbe i petroleum eller i et organisk opløsningsmiddel (en petroleumslignende kulbrinte). I forbindelse med koldaffedtningsmidler ses derfor altid en voldsom forurening af spildevandet med olie, og olieemulsionen er meget stabil. Det betyder, at olien er umulig at udskille i en gravimetrisk udskiller, og spildevand med koldaffedtningsmidler bør derfor fjernes på anden måde.
Hvorvidt et konkret rensemiddel er et koldaffedtningsmiddel skal fremgå af deklarationen. Hvis der for produktet er angivet et 'flammepunkt' eller et brandfaremærke, indeholder midlet kulbrinter og kan dermed karakteriseres som et koldaffedtningsmiddel, der ikke bør anvendes i forbindelse med afløb.
8.4.4 Udskillelse af emulgeret olie
Emulgeret olie fjernes ikke i en traditionel, gravimetrisk olieudskiller, fordi den emulgerede olie er for stabil til at udskilles i gennemstrømningstiden (opholdstiden). Når der forekommer olieemulsioner i spildevandet, er der følgende muligheder:
- Forøgelse af opholdstiden
- Anvendelse koalescensudskillere
- Anvendelse avancerede rensemetoder.
De avancerede rensemetoder som kemisk fældning, ultrafiltrering m.m. bliver ikke behandlet i denne anvisning, idet de ikke er relevante i forbindelse med normale afløbsinstallationer.
Øget opholdstid
Opholdstiden kan øges, fx ved at gøre udskilleren større eller ved at anbringe et stort sandfang før udskilleren. Udskillereffekten over for emulgeret olie afhænger af strømningsforløbet (vandhastighed, opholdstid m.m.) og kan findes ved prøvning af den enkelte udskiller.
Koalescensudskillere
En koalescensudskiller er en olieudskiller med et indbygget koalescenselement, dvs. et element/matrix opbygget af fibre, tætsiddende lameller eller lignende. De små emulsionsdråber adsorberes til koalescenselementets overflade. Her vil de efterhånden flyde sammen til større dråber. Når disse dråber bliver så store, at vandstrømmen kan rive dem løs, kan de udskilles gravimetrisk, se figur 69.
Koalescensudskillere fungerer over for mekanisk emulgeret olie og kun i nogen grad over for sæbeemulsioner, hvis sæbens spaltningstid er mindre end den faktiske opholdstid. Emulsioner dannet ved brug af koldaffedtningsmidler kan ikke fjernes i en koalecensudskiller.
Figur 69. Koalescensudskiller, hvor et koalescenselement samler de små oliepartikler, så de efterhånden bliver til dråber, der kan udskilles.
8.4.5 Beskrivelse af udskillertyper
Olie- og benzinudskillere skal CE-mærkes efter DS/EN 858-1, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) (Dansk Standard, 2002).
De CE-mærkede olieudskillere, der findes på det danske marked i dag, er alle gravimetriske udskillere, dvs. hvor olien udskilles ved hjælp af tyngdekraften. I forbindelse med CE-mærkningen er alle disse udskillere afprøvede, og deres udskillereffekt er dokumenteret.
Figur 70. Principskitser af gravimetriske udskillere. a) Udskiller af beton. b) Udskiller af glasfiberarmeret polyester.
De gravimetriske udskillere kan inddeles i forskellige typer:
- Traditionelle typer
- Koalescensudskillere
- Koalescensudskillere sammenbygget med traditionelle udskillere
- Udskillere med lang opholdstid
- Udskillere til regnvand.
Traditionelle typer
De traditionelle udskillere har været kendt og anvendt gennem de sidste 50-100 år. De findes i beton, støbejern, stål og glasfiberarmeret polyester. I figur 70 er vist to eksempler.
Koalescensudskillere
I koalescensudskillere er der indbygget et koalescenselement, som skal samle de små oliedråber, så de til sidst bliver så store, at de kan udskilles ved gravitation. På markedet findes udskillere, der består af en udskiller med indbygget koalescenselement i form af kuber eller måtter, se figur 71, og der findes typer, der består af en traditionel udskiller og en koalescensudskiller monteret i serie.
Figur 71. Udskiller med koalescenselement påbygget som en måtte rundt om flydelukket.
8.4.6 Udskillere med lang opholdstid
I disse udskillere er opholdstiden så lang, at normale emulsioner spaltes og udskilles inden udløbet fra udskilleren. Udskillere efter dette princip kan for eksempel være opbygget af traditionelle udskillere med så lang opholdstid som muligt, kombineret med et sandfang eller en fortank, der sikrer, at opholdstiden bliver mindst to timer ved den vandstrøm, som den emulgerede olie tilføres ved.
8.4.7 Udskillere til regnvandssystemer
I forhold til spildevandsstrømme er regnvandsstrømme store, og det er ikke muligt at forudsige, hvor stor belastningen bliver under kraftige skybrud. Overbelastning af olieudskillere kan være farlig, fordi det kan medføre, at allerede udskilt olie rives med af den store vandstrøm. Derfor er der udviklet specielle udskillere til regnvandssystemer.
I figur 72 er vist en udskiller, hvor en indsats med lameller sikrer stor udskillelse – selv ved store vandstrømme.
Figur 72. Lameludskiller til regnvand, hvor lamellerne sikrer stor udskillelse, selv ved store vandstrømme.
Til regnvandssystemer, er der udviklet udskillere med omløb, se figur 73. I forbindelse med små regnskyl vil alt regnvandet passere gennem udskilleren. I forbindelse med kraftige regnskyl vil den første del af regnvandet passere gennem udskilleren. Det er som regel også den del af regnvandet, der er mest forurenet med olie, idet den første del af regnskyllet spuler overfladerne rene. Hvis regnvandsafstrømningen overskrider en vis værdi, vil omløbet træde i kraft. Udskilleren belastes derefter kun med den del af regnvandsstrømmen, som den er dimensioneret til, mens den resterende del af vandet løber uden om udskilleren. Udskillere med omløb kan således kun anvendes på steder, hvor der ikke forventes store oliekoncentrationer samtidig med stor vandstrøm.
Figur 73. Udskiller med omløb som anvendes på steder, hvor der ikke forventes store oliekoncentrationer samtidig med stor vandstrøm.
8.4.8 Valg af udskiller
Valg af udskiller kan baseres på den vejledning, der findes i DS/EN 858-2 (Dansk Standard, 2003), se tabel 23.
Tabel 23. Vejledning i valg af udskillertyper (Dansk Standard, 2002-03).
Komponenttype | Udløbskvalitet | |
|---|---|---|
Eksempel 1: | S + II + P | Hvor der ikke stilles større krav til rensning af afløbet før tilslutning til afløbssystemet, og hvor olien ikke er emulgeret, fx regnvand fra salgspladser for diselolie, påfyldningspladser og andre arealer med risiko for oliespild |
Eksempel 2: | S + I + P | Hvor der stilles større krav til udløbskoncentrationer før tilslutning til afløbssystem, og hvor olien er emulgeret. Kun mekaniske emulsioner samt emulsioner på grundlag af sæber med kort spaltningstid kan fjernes i type I-udskillere, fx spildevand, hvor der er anvendt højtryksspuler eller sæber, spildevand fra rengøring af gulve, værksteder/smørehaller, vaskepladser |
Eksempel 3: | S + II + I + P | Hvor der stilles større krav til udløbskoncentrationer (svarende til S + I + P), hvor tilløbet indeholder større koncentrationer af olie, og hvor olien er emulgeret. Kun mekaniske emulsioner samt emulsioner på grundlag af sæber med kort spaltningstid kan fjernes i type I-udskillere, fx vaskehaller/smørehaller samt andre industriprocesser, hvor oliekoncentrationen i afløbet er stor |
S: Sandfang.
I : Koalescensudskiller (udløbskoncentration ved test: 5 mg/l).
II: Traditionel udskiller (udløbskoncentration ved test: 100 mg/l).
P: Prøveudtagningsbrønd.
I : Koalescensudskiller (udløbskoncentration ved test: 5 mg/l).
II: Traditionel udskiller (udløbskoncentration ved test: 100 mg/l).
P: Prøveudtagningsbrønd.
8.4.9 Alarmer
I DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009) er det angivet, at det i hvert enkelt tilfælde skal aftales med kommunen, om udskilleren skal forsynes med automatisk lukke, eventuelt i forbindelse med alarm.
I DS/EN 858-1 (Dansk Standard, 2002) angives det, at udskillersystemer skal være forsynet med automatiske lukkeanordninger og automatiske alarmer. Kommunerne har dog mulighed for at tillade brug af udskillere uden automatisk lukke og alarmer.
Om der skal installeres alarm og lukker i en olieudskiller, besluttes af kommunen ud fra en vurdering af de lokale forhold, fx recipientens følsomhed, arealernes beliggenhed samt faren for, at en overfladeafstrømning vil skabe problemer andre steder.
En olieudskiller kan forsynes med følgende alarmer:
- Alarm for lagtykkelse
- Alarm for stigende væskeniveau
- Alarm for faldende væskeniveau
- Alarm for følerbrud eller kortslutning.
Alarm for lagtykkelse i en benzin- og olieudskiller udløses, når en given procentdel af den maksimale opsamlingskapacitet af olie eller benzin er nået. Normalt anvendes føleren, der registrerer lagtykkelsen i en udskiller, også som føler for faldende væskeniveau.
Alarm for stigende væskeniveau er en elektronisk anordning, som advarer i tilfælde af stigende væskeniveau, fx hvis koalescenselementet er tilstoppet eller automatiske lukke spærrer for udløb.
Alarm for faldende væskeniveau er en elektronisk anordning, som advarer i tilfælde af faldende væskeniveau, fx hvis der er lækage i udskilleren. Normalt anvendes føleren, der registrerer faldende væskeniveau i en udskiller, også som føler for registrering af lagtykkelsen.
For udskillere på servicestationer findes der faste regler for, hvilke typer af alarmer der skal anvendes.
For udskillere andre steder bør der sammen med den stedlige myndighed foretages en vurdering af, hvilke typer af alarm og evt. lukke der er nødvendige.
Når den daglige drift er afhængig af, at olieudskilleren virker, og når et stop af udskilleren vil betyde driftsstop, bør den forsynes med alarm og eventuelt lukke. Alarmen skal indstilles, så der stadig er opsamlingskapacitet i udskilleren, når alarmen går. På den måde er det muligt at indpasse tømningen i den daglige drift.
8.4.10 Automatiske lukkeanordninger
Automatiske lukker skal sikre, at der ikke sker udslip når udskilleren er fuld. Lukkefunktionen skal styres af den opsamlede væske, og lukket skal være i stand til at fungere tilfredsstillende ved skift i tilløbsstrømmen.
Et automatisk lukke fungerer ved, at den opsamlede mængde olie eller benzin i udskilleren fortrænger vandet. Derved bevæger flyderen/lukket sig nedad på grund af oliens/benzinens mindre densitet. Når opsamlingskapaciteten i udskilleren er opbrugt, lukker en ventilplade, så der ikke kan løbe vand gennem udskilleren, se figur 74.
Figur 74. Funktionen af et automatisk flydelukke.
- Normal tilstand.
- Flyderens placering ved halvt fyldt olieoplagring.
- Flyderens placering ved lukket ventil.
Automatiske lukker bør anvendes på udskillere, hvor opsamlingskapaciteten hurtigt bliver opbrugt. Som hovedregel skal de placeres, hvor der er risiko for, at opsamlingskapaciteten bliver brugt hyppigere, end tømningsordningen foreskriver.
Udskillere, der tilføres store regnvandsmængder, bør ikke forsynes med automatisk lukke. Et automatisk lukke, der klapper i lige før en tordenbyge, kan medføre store oversvømmelser og forurening med olie, som presses op af udskilleren.
8.4.11 Vedligehold af olie- og benzinudskillere
Olie- og benzinudskillere kræver regelmæssigt vedligehold. Oliestanden skal jævnligt pejles for at undersøge, om udskilningskammeret er fuldt. Når en olie- og benzinudskiller er blevet tømt, skal den fyldes med vand, før den atter tages i brug. Mere detaljerede regler for vedligehold af olie- og benzinudskillere er angivet i SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse, 8 Drift og vedligehold (Brandt & Faldager, 2015b).
8.4.12 Prøveudtagningsbrønde efter olie- og benzinudskillere
Hvis kommunen forlanger det, skal der anbringes en prøveudtagningsbrønd efter udskilleren.
Prøveudtagningsbrønden bør være indrettet, så prøven kan tages i en frit faldende stråle i en rense- og inspektionsbrønd, en nedløbsbrønd eller en nedgangsbrønd, hvor tilløbsrøret rager en smule ind i brønden, se figur 75 Der skal være min 0,2 meters højdeforskel til prøveudtagningen. Mindste dimension på prøveudtagningsbrønden er Ø 425 mm.
Figur 75. Afløb fra udskillere udført som såkaldte ’plaskere’. Dermed er der mulighed for prøveudtagning.
Kommunen kan foreskrive andre udformninger af prøveudtagningsbrønden afhængig af hvilket prøveudtagningsudstyr, den råder over, og hvilke andre prøver, der skal udtages.
8.4.13 Dimensionering af sandfang før udskillere
Sandfangets vandvolumen skal vælges ud fra den forventede opsamlingsmængde, arten af den olieforurening, der findes i spildevandet (emulsioner m.m.), og vandstrømmens størrelse. Ved dimensionering af sandfangets størrelse kan den i tabel 24 nævnte vejledning anvendes. Vejledningen stammer fra DS/EN 858-1 (Dansk Standard, 2002) og Rørcenter-anvisning 006, Olieudskilleranlæg (Teknologisk Institut, 2004).
Tabel 24. Vejledende størrelse i liter af sandfang. Voluminet bør være mindst 550 liter. qUd,nomi er udskillerens nominelle størrelse beregnet som beskrevet i afsnit 8.3.2, Dimensionering af olie- og benzinudskillere.
Belastning | Virksomhed | Sandfangets størrelse [liter] |
|---|---|---|
Ringe | Industri med lidt slam Vejafvanding | qUd,nomi × 100 |
Mellem | Servicestationer Autovaskeanlæg Reparationsværksteder Maskinfabrikker | qUd,nomi × 200 |
Høj | Vaskepladser for bygge- og anlægsmaskiner Lastbilvaskepladser Automatiske vaskemaskiner | qUd,nomi × 300 |
Voluminet af et sandfang bør være mindst 550 liter. Sandfang i forbindelse med en påfyldningsplads til et tankanlæg (på eller under terræn) kan dog godt udføres som en almindelig nedløbsbrønd, men uden vandlås.
Udskilleranlæg leveres ofte med tilhørende sandfang udført i samme materiale som udskilleren.
8.5 Fedtudskillere
Fedtudskillere anvendes i levnedsmiddelindustrien og i større køkkener i restauranter og institutioner, hvor der udledes fedtholdigt spildevand fra gulvafløb, vaske, opvaskemaskiner og andre installationer.
Emulgeret fedt har ingen miljøskadelig effekt, hverken på hovedledningsnet eller på renseanlæg. På pumper kan fedt give anledning til pumpesvigt på grund af fedtaflejringer i pumpehuset. Fedt, der størkner i afløbssystemet, kan give anledning til tilstopning og opstemning, og fedt kan desuden give anledning til lugt og svovlbrintetæring, når det går i forrådnelse i kloakker.
Fedtudskillere fungerer på den måde, at fedtet udskilles, dels fordi det er lettere end vand, dels fordi det størkner ved afkøling. I lighed med olieudskillere kan det ske, at kraftige rengøringsmidler emulgerer fedtet, så det ikke fanges i udskilleren. Tilsvarende effekt har varmt vand, der både emulgerer fedtet og forhindrer størkning. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på rengøringsprocesserne i installationer med fedtudskillere.
Konstruktion
Fedtudskillere CE-mærkes efter DS/EN 1825-1, Fedtudskillere – Del 1: Principper for konstruktion, ydeevne og prøvning, mærkning og kvalitetsstyring (Dansk Standard, 2004c).
8.5.1 Dimensionering af fedtudskillere
Ved dimensionering af fedtudskillere er der to størrelser, der skal bestemmes:
- Den dimensionsgivende vandstrøm, qUd,maks
- Opsamlingskapaciteten.
Den dimensionsgivende vandstrøm anvendes ved fastlæggelse af udskillerens nominelle størrelse, der kan beregnes som beskrevet i dette afsnit. Opsamlingskapaciteten og fedtlagets tykkelse ved fuldt udnyttet opsamlingskapacitet opgives af fabrikanten. For CE-mærkede udskillere fremgår oplysninger om udskillerens nominelle størrelse og opsamlingskapacitet i ydeevnedeklarationen (DoP).
Dimensionsgivende vandstrøm
Alle fedtudskillere betegnes ved deres nominelle størrelse, qUd,nomi i liter pr. sekund [l/s], som angiver, hvor stor en vandstrøm udskilleren teoretisk kan tilføres.
qUd,nomi anvendes i alle kataloger m.m. for fabriksfremstillede udskillere.
Desuden gælder, at den maksimale vandstrøm, der ledes til udskilleren, ikke må overstige den nominelle størrelse. En betingelse er altså:
qUd,maks ≤ qUd,nomi
I praksis tilledes spildevand til fedtudskilleren fra en række forskellige lokaliteter og installationsgenstande, og desuden er forureningen med fedt, rengøringsmidler m.m. af meget forskellig art.
Fastlæggelse af qUd,nomi kan normalt ikke ske alene ved anvendelse af de forudsatte spildevandsstrømme fra installationsgenstandene, idet den virkelige belastning påvirkes af andre forhold, fx størrelsen af kogekar, der tømmes, opvaskemaskiners brug og ved fødevareindustri m.m. processernes forløb. I alle tilfælde vil anvendelse af rengøringsmidler påvirke udskillereffekten i nedadgående retning.
I tabeller er angivet simple dimensioneringsmetoder, der kan anvendes ved fastlæggelse af fedtudskillerens nominelle størrelse qUd, nomi. Kan den virkelige belastning fastlægges med rimelige sikkerhedstillæg, anvendes denne værdi. Mere detaljerede dimensioneringsmetoder findes i Rørcenter-anvisning 005, Fedtudskillere (Teknologisk Institut, 2000).
Tabel 25. Fastlæggelse af fedtudskilleres nominelle størrelse i køkkener.
Middagsportioner pr. dag | Nominel størrelse [l/s] | |
|---|---|---|
Op til | 200 | 2 |
Fra | 200-400 | 4 |
Fra | 400-700 | 7 |
Fra | 700-1000 | 10 |
Fra | 1000-1500 | 15 |
Fra | 1500-2000 | 20 |
Fra | 2000-2500 | 25 |
Tabel 26. Fastlæggelse af fedtudskilleres nominelle størrelse i slagterier.
Forarbejdet kød | Kreaturer | Svin | Nominel størrelse |
|---|---|---|---|
[kg] | [Antal] | [Antal] | [l/s] |
maks. 1200 | Op til 3 | 8 | 2 |
1200-3000 | Op til 10 | 25 | 4 |
3000-6000 | Op til 20 | 50 | 7 |
6000-8000 | Op til 35 | 90 | 10 |
Tabel 27. Fastlæggelse af fedtudskilleres nominelle størrelse i virksomheder for fødevareproduktion.
Produktionskar, kogekar | Nominel størrelse |
|---|---|
[liter] | [l/s] |
Op til 200 | 2 |
Op til 400 | 4 |
Op til 700 | 7 |
Op til 1000 | 10 |
8.5.2 Arrangement
Før udskiller
- Fedtudskillere bør kun tilføres spildevand, der indeholder fedt og olier af vegetabilsk og animalsk oprindelse. En enkelt håndvask eller en lille flade med gulvafløb kan eventuelt tilsluttes fedtudskilleren. Hvis der kan forventes meget brug af sæbe/affedtningsmidler ved håndvasken, bør afløbet ikke føres igennem en traditionel gravimetrisk fedtudskiller.
- Fedtudskillere skal anbringes så tæt som muligt ved de afløbssteder, hvor det fedtholdige spildevand tilføres. Tilløbsledningerne bør højst være 15 meter. Det kan derfor være nødvendigt at anvende flere fedtudskillere, hvis tilløbssystemet har stor udstrækning.
- Fedtudskillere bør ikke anbringes for tæt ved opvaskemaskiner. Her er vandet for varmt til, at fedtet kan udskilles.
- Undgå pumpning på tilløbssiden af hensyn til udskillelse i pumpebrønden og fedtudskillernes funktion (pumpen vil emulgere fedtet). Hvis pumpning er nødvendig, bør der pumpes efter fedtudskilleren.
- Der må ikke ledes fækalieholdigt eller urinholdigt afløbsvand til udskilleren.
- Der må ikke tilledes vand til udskilleren fra installationer, der afleder regnvand fra tagflader; regnvand fra overflader, hvor der ikke forekommer spild af fedt; samt drænvand.
- Installationsgenstande, der er tilsluttet fedtudskilleren, skal forsynes med vandlås, der skal være let tilgængelig for rensning.
- Undgå at udføre afløbssteder, hvis fedtet kan opsamles på anden måde, fx i grave på eller i gulvet.
- Hvis der er mulighed for, at afløbsvandet indeholder bundfældeligt materiale, fx sand eller knogler, bør der placeres et slamfang, dvs. et sandfang uden vandlås, før udskilleren. Det kan være nødvendigt ved store restaurationskøkkener og i forbindelse med industriel forarbejdning af mad.
- Slamfang er normalt ikke nødvendigt i små installationer, fx afløb fra grillbarer, kiosker, pølsevogne eller små restauranter.
Ledningssystemet
- Tilløbssystemet skal udluftes over tag.
- For at forebygge at tilløbsledningerne til udskilleren stopper til, skal de lægges med et fald på mindst 20 ‰.
- Der bør ved større systemer være rensemuligheder, fx en rense- og inspektionsbrønd på ledningssystemet. Rensning kan også foretages gennem et slamfang.
- Fedtudskillere fungerer optimalt, hvis temperaturen på spildevandet ved indløbet er ca. 35 °C. Hvis temperaturen er lavere, er der risiko for, at fedtet størkner og aflejrer sig i tilløbsledningerne. Hvis temperaturen er højere, er der risiko for , at fedtet ikke bliver udskilt i udskilleren, og i stedet aflejrer sig længere ude i afløbssystemet.
- Hvis tilløbsledningerne af drifts- eller bygningsmæssige årsager er lange – længere end ca. 15 meter – skal der træffes særlige forholdsregler for at forhindre tilstopning eller aflejringer, fx isolering af rørene, automatisk skylning med varmt vand eller opvarmning af rørene.
- Overgangen mellem stående og liggende ledninger bør ske med to 45°-bøjninger forbundet med et mindst 250 mm langt rør eller en tilsvarende 'lang' fodbøjning. Efter bøjningen bør der ikke ske tilslutning på en strækning svarende til 10 × rørdiameteren.
- Hvis tilløbsledningerne er længere end 10 meter, og der ikke er tilsluttet udluftede sideledninger, bør tilløbsledningen også udluftes så tæt på udskilleren som muligt.
Udskilleren
- Fedtudskillere skal udføres med lugttætte dæksler.
- Fedtudskillere bør så vidt muligt anbringes uden for bygninger, dog ikke i parkerings- eller opholdsarealer, og ikke tæt på sikringsrum, vinduer eller ventilationsindtag.
- Fedtudskillere skal anbringes frostfrit. Den maksimale lægningsdybde angives af fabrikanten. Adgangen fra dæksel til tankens indre skal kunne passeres af renseværktøj, og tankens indre skal kunne inspireres. Er udskilleren så stor, at inspektion kræver nedstigning i udskilleren, skal dæksel og opføringsrør have dimensioner, der muliggør, at en person kan passere – normalt mindst Ø 600 mm. Er opføringsrøret højere end ca. 1 meter bør dimensionen på opføringsrøret forøges, også for udskillere, der ikke kræver nedstigning. Den maksimale dybde er specielt vigtig ved liggende plasttanke, der ikke tåler store belastninger.
- Hvis en fedtudskiller anbringes i bygning, må den ikke anbringes i lokaler, hvor der arbejdes med eller opbevares levnedsmidler. Den bør i givet fald anbringes i et særligt rum, der skal have tætsluttende dør, aftræk, frisklufttilførsel og helst direkte adgang til det fri. Placeringen skal godkendes af den stedlige myndighed.
- Dæksler på fedtudskillere skal understøttes, så den påførte last føres væk fra udskilleren, og belastningerne må ikke overstige de dimensionsgivende belastninger.
- Dæksler bør udføres af et materiale, der kan modstå de belastninger, de udsættes for, og de skal monteres efter leverandørens anvisning.
- Af hensyn til drift og vedligehold bør fedtudskillere ikke placeres for dybt.
Udluftning
Fedtudskillere samt tilløbs- og afløbsledninger skal udluftes på en sådan måde, at der ikke opstår lugtgener og forrådnelse.
Udluftningsledningen bør – regnet fra udskilleren – højst være 20 meter. Der bør højst være fire retningsændringer inklusive retningsændringer på den stående udluftningsledning. Udluftningsledningen bør anbringes, så den har højere indvendig temperatur end udskilleren. Er ledningen længere, eller har den flere retningsændringer, bør der også udføres separat udluftning af selve udskilleren. Større udskillere (nominel størrelse ≥ 15 l/s) bør også udluftes separat.
Efter udskilleren
CE-mærkede fedtudskillere kan ikke tømmes ved hævertvirkning. DS/EN 1825-1 (Dansk Standard, 2004c) foreskriver nemlig, at der skal være åbninger mellem udskilningskammeret og både tilløbssiden og afløbssiden på udskilleren. Fedtudskillere, der har udløb uden åbning mellem udskilningskammeret og afløbssiden (ældre modeller eller ældre udskillere opbygget på stedet) skal beskyttes mod tømning ved hævertvirkning, se tabel 22.
8.5.3 Vedligehold
Fedtudskillere skal tømmes ca. én gang hver måned af hensyn til lugt og hygiejne, da fedt i modsætning til olie går i forrådnelse. Efter tømningen skal udskilleren fyldes op med vand. I forbindelse med større køkkener er en tømning hver uge ikke ualmindelig. Mange kommuner har faste tømningsordninger for fedtudskillere.
8.6 Sandfang
Afløbsledninger skal beskyttes mod urenheder, fx sand, grus, papir, blade og kviste, der kan skabe tilstopning. Sandfang bør derfor anvendes:
- Ved overfladeafløb fra befæstede og ubefæstede arealer.
- Ved tagafløb og lignende, der ofte indeholder blade og kviste m.m.
- Ved dræninstallationer før tilslutning til pumpebrønd og til afløbsinstallationer.
- Ved vaskepladser for biler m.m.
- Før olie- og benzinudskillere, hvis der forekommer sand, grus og lignende i afløbsvandet.
- Før afløb fra lokaliteter, hvor der sker rengøring af grøntsager og lignende i større omfang, fx før fedtudskiller i institutionskøkkener.
8.6.1 Dimensionering
Sandfang dimensioneres, så tilførte stoffer kan synke til bunds i sandfanget. I almindelighed opnås en passende bundfældningsgrad for større sandfang, når de udføres med en overflade på ca. 0,4 m2 pr. l/s af tilløbsvandstrømmen. Voluminet af sandfanget skal have en passende størrelse i forhold til tømningsintervallerne.
8.6.2 Udførelse
Store sandfang udføres normalt af cirkulære betonringe. Mindre sandfang udføres normalt som rørbrønde og opbygges af beton eller plast. Sandfang skal udføres med et højdetab på mindst 50 mm.
Sandfang kan udføres med eller uden vandlukke. Et sandfang med vandlukke vil på grund af det dykkede udløb også fungere som udskiller af stoffer som benzin, olie eller fedt, der er lettere end vand. Derfor må sandfang placeret før udskillere ikke have vandlukke.
Sandfang må ikke anbringes, hvor afløbsvandet indeholder bundfældelige organiske stoffer, fordi forrådnelse medfører (lugt)gener. Sandfang må derfor ikke anbringes på almindelige spildevandsledninger.
8.6.3 Nedløbsbrønde
Nedløbsbrønde er små brønde med sandfang og vandlås. Nedløbsbrønde skal have et vandlukke på mindst 70 mm. Nedløbsbrønde anvendes:
- Hvor det efter myndighedernes skøn er ønskeligt, at faste stoffer som sand, blade og lignende i afløbsvandet bundfældes eller tilbageholdes
- Hvor det er ønskeligt at etablere et ekstra vandlukke
- Hvor der ikke på anden måde kan etableres et krævet vandlukke, fx ved tagnedløb, overfladeafløb, kældertrapper, lyskasser og drænledninger, og efter udskillere uden vandlukke.
Der kræves ikke vandlukke på regnvandsinstallationer i et separatsystem.
8.6.4 Materialer
Nedløbsbrønde udføres fortrinsvis af beton eller plast.
Tagnedløbsbrønde har normalt en dimension på Ø 200 mm og almindelige nedløbsbrønde og vejbrønde findes i Ø 300-400 mm og med forskellige voluminer af sandfanget.
Eksempler på nedløbsbrønde i beton er vist i figur 76. Eksempler på nedløbsbrønde i plast er vist i figur 77.
Figur 76. Eksempler på udformning af nedløbsbrønde i beton.
Figur 77. Eksempler på nedløbsbrønde i plast.
8.6.5 Dæksler og riste til nedløbsbrønde
Nedløbsbrønde aflukkes foroven med dæksler eller riste. Dækslerne er normalt fremstillet af beton eller støbejern.
Betondæksler
Til aflukning af runde brønde med muffe kan der i havearealer anvendes betondæksler, der lægges løst i muffen.
Støbejerndæksler
Støbejerndæksler til nedløbsbrønde er normalt anbragt i en karm og hængslet, så de er lette at åbne. Karmen kan være beregnet til faststøbning i en rørmuffe eller til løs anbringelse på et topstykke med plan overside, se figur 78.
Figur 78. Eksempler på dæksler til nedløbsbrønde.
Riste
Nedløbsbrønde, der modtager overfladeafløb, skal være forsynet med rist, der normalt har en fri afstand mellem ristestængerne på ca. 10-20 mm. Risten udføres altid af jern (støbe- eller smedejern) og hængsles i en karm, så de er lette at åbne. Riste kan fås i mange udformninger, så de kan tilpasses forskellige overfladeprofiler og anvendelsesområder, fx barfodsarealer i svømmehaller. Eksempler på riste er vist i figur 79.
På legepladser og lignende opholdsarealer bør dæksler og riste sikres mod, at børn umiddelbart kan åbne dem. Der findes dæksel- og ristetyper, der kun kan åbnes med en særlig nøgle.
Figur 79. Eksempler på riste til nedløbsbrønde.
8.6.6 Tilslutning til nedløbsbrønde
Ledningers tilslutning til nedløbsbrønde skal altid foretages over brøndens vandspejl. Tilslutningen skal foretages ved påboring og isætning af gummipakning og et kort muffestykke. Tilslutning bør ikke ske i en samling.
8.7 Syreneutralisatorer
Sure eller basiske væsker må ikke tilføres hovedafløbssystemet, før afløbsvandet er neutraliseret i en syreneutralisator. Syre neutraliseres af base, og base neutraliseres af syre.
Figur 80. Principskitse af syreneutralisator indbygget i nedgangsbrønd af beton. Den indre ’kurv’ fyldes med kalkskærver og forsynes med kæde, så den kan hejses op. Alle indvendige betonflader skal beskyttes mod syredampe. Pilene viser vandets vej gennem neutralisatoren.
Syre neutraliseres med kalk, marmor eller kalkvand, dvs. kalk opslæmmet i vand. Ved meget store mængder syre, kan der anvendes læsket kalk eller natronlud. I en syreneutralisator ledes det sure vand gennem en beholder med kalkstykker. Kalkstykkerne fortæres af syren under udvikling af store mængder kuldioxid, og der bliver kun vand og slam tilbage. For at en syreneutralisator kan fungere, er det vigtigt, at det sure vand opholder sig længe i neutralisatoren (lang kontakttid).
Der findes små syreneutralisatorer af plast, der kan anbringes direkte under en syrevask i et laboratorium. Ved større syremængder, fx fra galvaniserings- og forkromningsanstalter, mejerier og store laboratorier, indbygges syreneutralisatoren i en brønd i jorden uden for bygningen, som vist i figur 80. Ved meget store syremængder samles det syreholdige spildevand i store kar og neutraliseres, fx med natronlud.
Tilløbssystemet opstrøms for en neutralisator og selve neutralisatoren med tilhørende sandfang skal udføres af syrefaste materialer. Hvis syreneutralisatoren indbygges i en betonbrønd, skal alle indvendige betonflader beskyttes mod syredampe. Umiddelbart før neutralisatoren anbringes et sandfang uden vandlås, men med skumbræt, for at almindeligt slam ikke skal tilstoppe neutralisatoren. Det er kun surt spildevand, der skal føres gennem neutralisatoren. Alt andet vand skal føres uden om neutralisatoren.
Syreneutralisatoren skal forsynes med separat udluftning. Der skal være vandlås på alle installationer før en syreneutralisator, så syredampe ikke kan trænge op fra afløbssystemet.
Dimensioneringsregler for syreneutralisatorer kan ikke angives generelt. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm, den aktuelle neutralisator kan belastes med, oplyses af leverandøren, fx i brochurer og katalogmateriale.
En syreneutralisator kræver regelmæssig drift og vedligehold. Kalken bliver brugt af syren samtidig med, at der dannes slam og vand. Derfor skal en syreneutralisator renses jævnligt. Der skal fyldes frisk kalk på, og slamfanget skal tømmes.
Efter neutralisatorer kan der være indbygget automatiske pH-målere, som løbende kontrollerer afløbsvandets surhedsgrad. Målerne kan forbindes med automatiske lukkeanordninger, der lukker for tilløbet, hvis anlægget ikke fungerer.