3 Spildevand i det åbne land
I det åbne land er det omkostningskrævende at anlægge traditionelle afløbssystemer, og derfor skal spildevandet afledes og behandles på anden måde. Forudsætningen er, at afledningen af spildevand kan ske uden at forurene grundvand, vandløb, søer eller havet.
I det åbne land kan spildevand bortskaffes på følgende måder:
- Spildevandet nedsives i jorden
- Spildevandet renses og udledes til en recipient. Rensningen kan foregå i et biologisk sandfilter, et beplantet filteranlæg eller i et minirenseanlæg
- Spildevandet fordampes i et lukket anlæg med piletræer (pileanlæg)
- Spildevandet ledes til en samletank, der tømmes regelmæssigt.
3.1 Vandplaner
Danmark har gennem mange år gjort en indsats for at forbedre vandmiljøet, blandt andet med tre vandmiljøplaner. Der er dog stadig behov for en stor indsats for at kunne leve op til EU's standarder, der er angivet i EU's vandrammedirektivet (Europaparlamentet & Rådet, 2000). Her angives det, at "(…) alt vand skal have en god tilstand (…)" inden 2015 (det er dog ikke sket endnu). Det gælder: grundvand, vandløb og søer samt den kystnære del af havet.
Den danske indsats er beskrevet i miljømålsloven (Miljøministeriet, 2009), der foreskriver udarbejdelse af 'vandplaner'. Vandplanerne omfatter – i modsætning til de tidligere vandmiljøplaner – hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand – søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Vandplanerne er udarbejdet af Miljøstyrelsens syv Miljøcentre.
En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres – og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske.
Kommunerne har kompetence til og ansvar for at gennemføre indsatsen på vådområder, vandløb, grundvand og spildevand. Det sker både ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser.
Vandplanerne blev endeligt vedtaget i 2014, og kommunerne har derefter ét år til at udarbejde kommunale handleplaner. Handleplanerne skal angive i hvilke områder, der skal ske forbedret rensning af spildevandet i det åbne land. Dette skal desuden skrives ind i kommunens spildevandsplan, hvor det også skal angives, hvor godt vandet skal renses (renseklasse).
3.2 Påbud om forbedret rensning
Kommunen kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 30 (Miljøministeriet, 2010a) og spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007) påbyde den enkelte grundejer, der ikke er tilsluttet den kommunale kloakforsyning, at forbedre spildevandsrensningen. Kommunen skal samtidig angive, hvilken renseklasse, der påbydes, se tabel 4a og 4b.
Tabel 4a. Renseklasser efter spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007) og stofreduktionskrav til renseklasser angivet som renseprocent.
Renseklasse | BI5 | Total fosfor | Nitrifikation |
|---|---|---|---|
SOP | 95 % | 90 % | 90 % |
SO | 95 % | 90 % | |
OP | 90 % | 90 % | |
O | 90 % |
Tabel 4b. Stofreduktionskrav til renseklasser med angivelse af udlederkrav (Naturstyrelsen, 2015).
Renseklasse | BI5 (mod.) eller COD | Total fosfor | Nitrifikation | |
SOP | 10 mg/l | 75 mg/l | 1,5 mg/l | 5 mg/l |
SO | 10 mg/l | 75 mg/l | 5 mg/l | |
OP | 30 mg/l | 125 mg/l | 1,5 mg/l | |
O | 30 mg/l | 125 mg/l |
BI5: Biokemisk iltforbrug i fem døgn. BI5 (mod.): Modificeret BI5 analyse, hvor nitrifikationen forhindres. COD: Organisk Stof. Kan benyttes alternativt til BI5. O: Reduktion af organisk stof. OP: Reduktion af organisk stof og fosfor. SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation. SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation.
3.2.1 Forudsætninger for at give påbud
Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. For at meddele påbud om forbedret rensning, skal:
- Kravene skal være skrevet ind i spildevandsplanen
- Ejendommens afløbsforhold og udledningen være fastlagt
- Ejendommen skal bidrage til forurening af det vandområde, hvortil der sker udledning
- Vandområdet dokumenteret være forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes.
Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang.
Et påbud fra kommunen om forbedret rensning sker skriftligt og kan ikke ankes. Før en kommune giver et påbud, skal det varsles skriftligt.
Hvis en kommune giver påbud om forbedret rensning til ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, skal der sammen med påbuddet gives et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, jf. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., § 7a (Miljøministeriet, 2010b).
Et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at kloakforsyningen etablerer, driver og vedligeholder det private anlæg, fx et nedsivningsanlæg. Ejeren af ejendommen betaler for dette et standard tilslutningsbidrag samt løbende vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg på samme måde, som hvis ejendommen blev tilsluttet kommunens kloaksystem.
Ejeren af ejendommen har dog selv ansvaret for eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, og skal også selv stå for vedligehold heraf. Kloakforsyningen forestår dog tømning af bundfældningstank.
Hvis der indgås kontrakt mellem grundejeren og kloakforsyningen, er kommunen ansvarlig for at gennemføre de nødvendige forundersøgelser samt bygning og vedligehold af anlægget.
Hvis ejeren efter at have modtaget kommunens påbud afslår kommunens tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, skal ejeren selv sørge for at få anlægget etableret via en autoriseret kloakmester.
Ved nyanlæg, eller hvis det frivilligt vælges at forbedre afløbsforholdene, er der ikke krav om at blive medlem af kloakforsyningen.
3.3 Anlægstyper og renseklasser
Dette afsnit beskriver de anlægstyper, som kendes i dag. Tabel 5 angiver, hvilke renseklasser, de kan opfylde.
Følgende anlægstyper bliver gennemgået:
- Nedsivningsanlæg
- Biologiske sandfiltre
- Beplantede filteranlæg
- Pileanlæg
- Pileanlæg med nedsivning
- Minirenseanlæg
- Samletanke.
Tabel 5. Oversigt over hvilke renseklasser de forskellige anlægstyper kan opfylde. (O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation, SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation).
Renseklasser | ||||
|---|---|---|---|---|
Anlægstyper | O | OP | SO | SOP |
Nedsivningsanlæg | ||||
Biologiske sandfiltre | ( | ( | ||
Beplantede filteranlæg | ( | ( | ||
Pileanlæg | ||||
Pileanlæg med nedsivning | ||||
Minirenseanlæg | ||||
Samletanke | ||||
(● ) renseklassen kan opfyldes, hvis der ikke tilledes afløb fra toilet.
3.4 Nedsivningsanlæg
Nedsivning er den enkleste løsning og bør altid undersøges først. Et nedsivningsanlæg består af, se figur 19:
- Tilløbssystemet
- Bundfældningstanken/det mekaniske renseanlæg
- Nedsivningsanlægget, der består af:
- Fordelingsarrangement, evt. med pumpe
- Sivedræn, der i det følgende benævnes som fordelerrør.
Figur 19. Principskitse af et mindre afløbsanlæg med nedsivning.
Vejledning i udformning af nedsivningsanlæg er angivet i:
- Spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007)
- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1999, Nedsivningsanlæg op til 30 PE (Miljøstyrelsen, 1999a)
- Rørcenter-anvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg (Teknologisk Institut, 2007).
Et nedsivningsanlæg må ikke udføres, før der er givet tilladelse fra kommunen.
3.4.1 Forundersøgelser
Før der etableres et nedsivningsanlæg, skal der gennemføres forundersøgelser, herunder afstand til vandindvindingsanlæg og grundvand samt fastlæggelse af jordbundsforhold.
Afstandskrav er angivet i tabel 6.
Grundvandsstand
For at sikre tilstrækkelig rensning af spildevandet, inden det siver ned i grundvandet, skal bunden af nedsivningsanlægget så vidt muligt placeres 2,5 meter – og aldrig under 1 meter – over højeste grundvandsstand. Grundvandsstanden er normalt højest i perioden februar-april, hvorfor undersøgelsen bør ske i denne periode. Undersøgelsen må dog ikke foretages, når jorden er frossen.
Grundvandsstanden måles i et pejlerør eller ved simpel opgravning. Pejlerøret eller opgravningen føres helst 2,5 meter – og aldrig under 1,5 meter – under den påtænkte bund af siveanlægget.
Grundvandet skal have tid til at strømme til pejlerøret/udgravningen. Grundvandsstanden kan normalt måles fra 4-6 timer efter udførelsen. I lerede jorder tager det op til to døgn, inden grundvandsstanden kan pejles. Disse jorder er til gengæld ikke velegnede til nedsivning.
Tabel 6. Afstandskrav til nedsivningsanlæg.
Afstand fra nedsivningsanlæg til [m]: | ||
|---|---|---|
Vandindvindingsanlæg, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet | 300 | (75)1) |
Vandindvindingsanlæg, hvor der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet | 150 | (75)1) |
Vandløb, søer og havet | 25 2) | |
Vandløb, søer og havet (ler) | 5 3) | |
Vandløb, søer og havet (sand) | 10 3) | |
Andre nedsivningsanlæg (vejledende) | 50 | |
Bygning (vejledende) | 5 4) | |
Skel (vejledende) | 5 5) | |
Faskine (vejledende) | 2 | |
Stejle skråninger (vejledende) | 25 |
- Ved små vandindvindingsanlæg (mindre end 10 ejendomme) kan afstanden nedsættes til 75 meter, hvis de hydrogeologiske forhold viser, at nedsivning kan ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlægget.
- Ved vandløb forstås her vandløb, dræn, grøfter m.m.
- Afstanden til vandløb, søer og havet kan nedsættes, hvis der gives både en nedsivningstilladelse og en udledningstilladelse.
- Afstanden til bygning uden kælder kan eventuelt nedsættes, hvis terræn falder bort fra bygningen.
- Afstand til skel kan eventuelt nedsættes, hvis nabogrunden aldrig vil blive bebygget (mark).
Hvis grundvandsstanden ved en enkeltpejling er mindre end 1,25 meter under den påtænkte bund, må anlægget hæves, så bunden ligger 1,25 meter over grundvandet. Alternativt pejles grundvandsstanden over nogle uger i perioden februar-april. I så fald kan bunden placeres 1 meter over den højest målte grundvandsstand.
Jordbundsforhold
Den nødvendige størrelse af nedsivningsanlægget er afhængig af jordbundsforholdene.
Der udtages to jordprøver (mindst 5 kg hver) til sigteanalyse/hydrometer-analyse. Prøverne udtages ved den forventede bund af nedsivningsanlægget og med en afstand på ca. 10 meter. Hvis det umiddelbart vurderes, at der er tale om lerjord, kan der ikke etableres nedsivningsanlæg.
Hvis prøverne synes meget forskellige, udtages der en ekstra prøve i jordbunden midt imellem de to første prøvetagningspunkter.
De udtagne jordprøver sendes til sigteanalyse/hydrometeranalyse efter DS/EN 933-1, Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling – Sigteanalyse (Dansk Standard, 2013a). Vejledning i tolkning af kornkurver findes i Rørcenter-anvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg (Teknologisk Institut, 2007).
Kornkurverne indtegnes på diagrammet, der er vist i figur 20.
Figur 20. Diagram til optegning af kornkurver for jordbundsprøver.
Infiltrationstest
Kornkurver kan suppleres med en infiltrationstest, hvor jordens evne til at nedsive vand undersøges. Prøvningen laves ved at grave et 0,3 meter dybt hul på mindst 0,25 meter × 0,25 meter ved bunden af nedsivningsanlægget, se figur 21. Før prøvningen skal jorden i hullet vandmættes i et par timer. Derefter fyldes hullet op med vand, og det måles, hvor hurtigt vandet synker. Jordens infiltrationsevne kan beregnes på baggrund af gennemsnittet af to prøvninger.
Figur 21. Udformning af prøvehul til udførelse af infiltrationstest.
Synkehastigheden i mm/døgn er jordens infiltrationsevne for rent vand. Spildevand er forurenet og indeholder stoffer, der kan stoppe jorden til. Derfor skal infiltrationsevnen reduceres med en faktor 1000. Dette er et erfaringstal for den mængde spildevand, der kan nedsives i forhold til rent vand. Ved fastlæggelse af jordens infiltrationsevne skal den dårligste (mindste), af de målte infiltrationsevner bruges.
Eksempel
Ved en infiltrationstest er det fundet, at vandet synker 5 cm på 4 min.
Synkehastigheden pr. døgn bliver så:
Dette er synkehastigheden for rent vand.
Den reducerede synkehastighed for spildevand bliver:
En synkehastighed på 18 mm/døgn svarer til, at jorden kan bortlede 18 l/m2 døgn = jordens infiltrationsevne.
I henhold til vejledningen Nedsivningsanlæg op til 30 PE (Miljøstyrelsen, 1999) bruger en husstand på fem personer ca. 0,75 m3/døgn = 750 l/døgn.
Det nødvendige nedsivningsareal kan herefter bestemmes som:
svarende til tre sivestrenge af 15 meter.
3.4.2 Bundfældningstanken
Formålet med bundfældningstanken er at fjerne stoffer, som kan bundfældes, og flydestoffer fra spildevandet, før det ledes til videre behandling. Danske krav til bundfældningstanke er angivet i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007).
Bundfældningstanken skal være CE-mærket, jf. Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013) og udført i overensstemmelse med alle kravene i DS/EN 12566-1, Små spildevandsanlæg op til 50 PE – Del 1: Præfabrikerede septiktanke (Dansk Standard, 2001a), samt opfylde de krav, der er stillet i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007).
Det nødvendige volumen af bundfældningstanke er vist i tabel 7.
Tabel 7. Krav til tankvolumen for bundfældningstanke afhængig af brugsbelastning/antal brugere.
Antal personer | Antal boligenheder | Volumen af bundfældningstanke | |
|---|---|---|---|
[stk.] | [stk.] | [m3] | |
Helårsbeboelse | 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 | 1 2 3-4 5-6 7-8 9-10 | 2 4 6 8 10 12 |
Vedligehold
Størrelsen af bundfældningstanke er fastlagt ud fra den forudsætning, at de tømmes én gang om året ved helårshuse og sjældnere ved fritidshuse. Efter tømning skal tanken fyldes op igen med vand.
Det skal fremgå af den driftsinstruktion, som kloakmesteren afleverer sammen med anlægget, at ting, der ikke kan nedbrydes ved en rådneproces, fx cigaretskod, engangs klude, bleer m.m., ikke bør tilføres tanken. Desuden kan overdreven brug af wc-rens og kalkfjerningsmidler skade tankens funktion.
3.4.3 Nedsivningsanlægget
Nedsivningsanlægget skal uden ulemper kunne bortlede spildevandet fra bundfældningstanken og fordele det ligeligt over hele nedsivningsarealet gennem fordelerrør og omkringfyldningsmateriale. Det rensede spildevand kan tilledes fordelerrørene enten ved gravitation eller ved pumpning.
Sivegrøften
Sivegrøften opbygges som vist i figur 22. Fordelerrørene omgives af et omkringfyldningsmateriale, der skal være 200 mm tykt under rørene og mindst 50 mm tykt over drænene. Omkringfyldningsmaterialet skal være vaskede nøddesten 16/32 mm.
Omkringfyldningsmaterialet dækkes med et porøst filtermateriale, fx fiberdug eller stenlag, for at hindre, at finkornet materiale trænger ned i omkringfyldningen. Filtermaterialet skal være porøst for at sikre transport af ilt ned til fordelerrørene.
Figur 22. Opbygning af en sivegrøft.
Fordelerrørene skal lægges så højt i jorden som muligt under hensyntagen til belastning og frost. Derved sikres det, at der er ilt til stede til den biologiske aktivitet, der nedbryder de forurenende stoffer i spildevandet.
Mindste lægningsdybde er ca. 0,6 meter under terræn. Lægges rørene højere, er der risiko for frysning om vinteren, medmindre drænene frostisoleres. Største lægningsdybde er ca. 1,3 meter.
Der bør ikke plantes træer eller større buske nærmere end 2 meter fra nedsivningsanlægget, da rødderne kan tilstoppe fordelersystemet.
Pumpesystem
Fordeling ved pumpning sker ved anvendelse af en pumpebrønd og trykrør, der er forsynet med huller i bunden af røret. Ved pumpningen sættes hele systemet under tryk.
Pumpebrønden skal være let tilgængelig for inspektion og rensning. Brønden forsynes med lugttæt dæksel med en styrke svarende til den forventede færdselsbelastning. Pumpens kapacitet skal være tilstrækkelig til at sætte hele fordelersystemet under tryk (mellem 0,5 (~5 kPa) og 1 meter (~10 kPa) vandsøjle) ved tømning af pumpesumpen. El-samleboksen bør placeres uden for anlægget og over terræn.
Pumpesumpen skal være så stor, at der ved hver pumpning udpumpes et volumen, der er mindst fem gange større end det samlede volumen af fordelerrørene i tryksystemet. Pumpen bør ved normal belastning starte mindst to gange i døgnet.
Pumpeanlæg skal være produceret efter DS/EN 12050-1, Pumpeanlæg for bygninger og parceller – Principper for konstruktion og prøvning – Del 1: Pumpeanlæg for fækalieholdigt spildevand (Dansk Standard, 2015a).
Pumpeanlæg, der sælges i Danmark, skal være CE-mærkede.
Der stilles følgende krav til pumpeanlæg:
- Pumpen skal være CE-mærket til fækalieholdigt spildevand
- Anlægget skal være forsynet med alarm for fejlfunktion (gerne akustisk). Alarmen skal føres ind i huset eller placeres, hvor der jævnligt passerer mennesker
- Pumpen skal forsynes med kontraventil, eller anlægget skal på anden måde være sikret mod tilbageløb
- Pumpen skal være fastholdt, så den er let at afmontere ved
service - Pumpesumpen skal være indrettet, så start/stop-funktionen kan fungere uden gener
- Alle fastgørelser, spændebånd m.m. skal være udført af korrosionsbestandigt materiale.
Trykfordelerrørene må højst have en længde på 25 meter pr. streng. Alle bøjninger skal forankres. Den indvendige diameter af trykfordelerrørene skal være 32-45 mm. Hulafstanden bør ligge i intervallet 0,7-1 meter, og diameteren af de enkelte huller bør være 5-7 mm. Hullerne placeres i undersiden af rørene.
Trykfordelerrørene skal kunne renses.
Ved fordelerrør lagt i grøfter skal afstanden mellem rørene være mindst 2 meter. Ved flere fordelerrør i samme udgravning lægges disse med en indbyrdes afstand på højst 1 meter.
Et eksempel på et nedsivningsanlæg med pumpesystem (tryknedsivning) er vist i figur 23.
Figur 23. Skematisk opbygning af nedsivningsanlæg med pumpning (tryknedsivning).
Gravitationssystem
Gravitationssystemet giver ikke en ligelig fordeling af spildevandet over hele siveanlægget. Gravitation bør derfor kun anvendes ved anlæg til én husstand i sandet jord samt på steder, hvor anlægget ikke er i brug hele tiden for eksempel ved sommerhuse. Se figur 24.
Fordeling ved gravitation sker ved anvendelse af en præfabrikeret fordelerbrønd samt fordelerrør med huller i bunden af røret. Hulafstanden bør ligge i intervallet 0,7-1 meter, og diameteren af de enkelte huller bør være 7-10 mm.
Den enkelte streng af fordelerrør må ikke være længere end 15 meter.
Ved fordelerrør lagt i grøfter skal afstanden mellem rørene være mindst 2 meter. Ved flere fordelerrør i samme udgravning lægges disse med en indbyrdes afstand på højst 1 meter.
Fald på fordelerrørene skal være 5-10 ‰. Rørene lægges i øvrigt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Fordelerrør er lige plastrør med en indvendig diameter på 80-110 mm. Almindelige korrugerede perforerede drænrør må ikke anvendes som fordelerrør.
Fordelerrørene skal kunne renses. Dette kan for eksempel ske gennem en rensebrønd eller en udluftning.
Figur 24. Udformning af et nedsivningsanlæg, hvor fordelingen sker ved gravitation.
3.4.4 Dimensionering
Nedsivningsanlæggets størrelse afgøres af jordbundsforholdene (sigteanalyserne). Dimensionering af nedsivningsanlægget er vist i tabel 8.
Der regnes med 1 m2 nedsivningsareal pr. meter fordelerrør.
Tabel 8. Nødvendig længde af fordelerrør afhængig af jordbundsforholdene.
Kapacitet af nedsivningsanlæg (personer) | Samlet længde af sivegrøfter [m] eller siveareal [m2] | |
|---|---|---|
Jordtype A (sand) | Jordtype B (sand/silt) | |
5 | 30 | 45 |
10 | 60 | 90 |
15 | 90 | 135 |
20 | 120 | 180 |
25 | 150 | 225 |
30 | 180 | 270 |
Hvis kornkurven, når den indtegnes på figur 25, er beliggende både i type A- og type B-områderne, dimensioneres anlægget som type B. Hvis dele af kornkurven ligger til venstre for type B-området, eller hvis dele af kornkurven ligger til højre for type A-området, er jorden ikke velegnet til nedsivning.
Hvis dele af kornkurven ligger til venstre for felt B, er jorden leret og dermed ikke velegnet til nedsivning. Mange kommuner laver forsøg med nedsivning i lerjord, fx ved at lave hævede anlæg, så spildevandet er renset, når det når lerjorden.
Sådanne anlæg må aldrig udføres, medmindre der ligger en skriftlig dispensation/tilladelse fra kommunen.
Figur 25. Eksempel på kornkurver fra tre forskellige jorder, der alle er egnet til traditionel nedsivning. Nedsivningsarealets størrelse bestemmes ud fra kornkurvens beliggenhed. Kornkurve 1 (længst til højre) ligger i jordtype A og vil for eksempel til brug for indtil fem personer medføre et anlæg på 30 meter ( 2 × 15 meter). Både kornkurve 2 og 3 regnes til jordtype B og vil for eksempel til brug for indtil fem personer medføre et anlæg på 45 meter (3 × 15 meter).
3.4.5 Hævede anlæg
Hvis afstanden fra bunden af sivegrøften til grundvandsspejlet er mindre end 1 meter, kan hele nedsivningsanlægget hæves, og ved høj grundvandsstand kan hele anlægget lægges oven på jorden, se figur 26 og figur 27. Ved hævede anlæg (mileanlæg) skal der altid være mindst 1 meter fra underkant af fordelerlaget til grundvandsspejlet.
Figur 26. Udformning af hævet sivegrøft.
Figur 27. Hævet nedsivningsanlæg i fælles udgravning.
3.4.6 Dimensionering af anlæg til andet end boliger
Hvis der skal dimensioneres anlæg til virksomheder, restauranter m.m., fremgår det af tabel 9, hvordan forskellige kategorier af virksomheder omregnes til ækvivalent antal fastboende personer. Spildevandet skal dog være sammenligneligt med almindeligt husspildevand, for at beregningsgrundlaget kan anvendes.
Tabel 9. Omregning fra forskellige typer af virksomheder til personækvivalenter.
Kategori af virksomhed m.m. | Beregningsgrundlag | Ækvivalent antal fastboende personer (pe) |
|---|---|---|
Restauranter | Antal pladser | 1/2 |
Fabrikker | Beskæftigede personer/skift | 1/2 |
Værksteder | Beskæftigede personer | 1/3 |
Forretninger | Beskæftigede personer | 1/3 |
Kontorer | Beskæftigede personer | 1/3 |
Skoler | Antal elevpladser | 1/3 |
Sygehus | Sengepladser | 3 1/4 |
Plejehjem | Sengepladser | 2 1/4 |
Hoteller | Sengepladser | 1 1/2 |
Sommerrestaurant | Antal pladser i det fri | 1/10 |
Forenings- og klubhuse uden restaurant | Antal pladser | 1/10 |
Forsamlingshuse uden restaurant | Antal pladser | 1/30 |
3.4.7 Nedsivning i lerjord
Hvis kommunen giver tilladelse til nedsivning i leret jord, kan det ske via et hævet anlæg. Anlægget skal have mindst tre fordelerstrenge på 15 meter, og sandet i milen skal være type A-sand med en lagtykkelse på min. 0,80 meter. Alternativt kan jorden under nedsivningsanlægget skiftes.
3.4.8 Nedsivning af renset spildevand
Normalt afledes spildevand, der er renset i et biologisk sandfilter eller et minirenseanlæg, til recipient. Hvis der ikke findes en egnet recipient i nærheden, kan det i stedet være relevant at nedsive det rensede spildevand.
Miljøstyrelsen tillader nedsivning af renset spildevand på følgende betingelser:
- Spildevandet er renset til renseklasse SO
- Afstandskrav til vandindvindinger, vandløb m.m. og til grundvandet er som ved nedsivning af spildevand
- Anlægget skal dimensioneres efter jordbundsforholdene, så der er sikkerhed for hydraulisk afledning, og så der samtidig er mulighed for 'tørre og våde' perioder.
Nedsivning af renset spildevand kan ske enten i sivedræn eller i kassetter.
Når jordens hydrauliske ledningsevne skal bestemmes i forbindelse med nedsivning af renset spildevand, er det ikke nødvendigt at bruge reduktionsfaktoren 1000, idet spildevandet anses for at være 'rent'. Derfor bliver nedsivningsarealet meget mindre end for urenset spildevand.
De anbefalede længder af kassetter eller sivestrenge til brug ved et enfamiliehus, når nedsivningsanlægget er 0,5 meter × 0,5 meter, er vist i tabel 10.
Tabel 10. Nødvendig længde ved et nedsivningsanlæg på ca. 0,5 meter × 0,5 meter.
Jordens hydrauliske ledningsevne, K [m/s] | Nødvendig længde ved nedsivningsanlæg [m] | |
|---|---|---|
Kassette | Singels/sivestreng | |
Sand K ≥ 10-5 | 3 | 10 |
Silt 10-5 < K < 10-6 | 18 | 18 |
3.4.9 Klorholdigt spildevand
Nedsivning af klorholdigt spildevand fra spa- og boblebade er ofte relateret til sommerhuse, hoteldrift eller kursuscentre.
Klorholdigt spildevand må ikke nedsives sammen med normalt spildevand, fordi klor slår bakterier ihjel.
Følgende regler gælder for nedsivning af klorholdigt spildevand, hvor badevandet ikke lukkes ud hver gang (standspa):
- Klorholdigt spildevand skal nedsives i et separat nedsivningsanlæg, der skal udformes med fordelerrør efter retningslinjerne i vejledningen, Nedsivningsanlæg op til 30 PE (Miljøstyrelsen, 1999a)
- Der skal benyttes mindst 10 meter fordelerrør, og afstanden til nedsivningsanlæg for husspildevand skal være mindst 10 meter
- Bundfældningstanken skal udformes som et-kammertank og være på mindst 1 m3
- Afstandskrav, der er angivet i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007) vedrørende afstande til vandindvindingsanlæg, vandløb, søer og havet samt afstandskrav om mindst 1 meter til højeste grundvandsspejl, skal være overholdt
- Udledning af klorholdigt spildevand skal ske ved manuel betjening. Tømning må ikke foregå automatisk ved overløb eller pumpning.
Nedsivningsanlægget skal dimensioneres svarende til tømning af spabade samt eventuelt overskudsvand og vand fra returskyl af filtre i mindre svømmebassiner.
Der findes spabade, der fungerer som almindelige badekar uden tilsætning af klor. Spildevand herfra føres til nedsivning sammen med almindeligt husspildevand. Der skal dog være opmærksomhed på, at hvis spabadet er væsentligt større end et almindeligt badekar (ca. 250 liter), kan det medføre en ophvirvling af bundslam i bundfældningstanken, når karret tømmes. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at gøre bundfældningstanken større end normalt.
Svømmebassiner hverken kan eller må tømmes til nedsivningsanlæg.
3.5 Biologisk sandfilter
Detaljerede krav vedrørende opbygning af biologiske sandfilteranlæg er angivet i vejledningen, Biologiske sandfiltre op til 30 PE (Miljøstyrelsen, 1999b).
Opbygningen af biologiske sandfilteranlæg er næsten som ved et traditionelt nedsivningsanlæg. Nedsivningen foregår blot gennem et specielt udlagt sandlag, og under dette lag samles det rensede spildevand op i et traditionelt dræn. Opbygningen af et biologisk sandfilteranlæg er skematisk er vist i figur 28.
Spildevandet skal have passeret en bundfældningstank, inden det ledes til det biologiske sandfilteranlæg.
Filtrets bund og sider tætnes med en stærk membran placeret på et mindst 50 mm tykt lag sand. Over membranen lægges et beskyttende lag geotekstil.
Direkte over geotekstilen lægges drænrør med en diameter på 90-120 mm. Almindelige korrugerede drænrør af plast kan anvendes. Rørene skal være udluftede.
Drænlaget opbygges af vaskede ærtesten (8-16 mm) i en tykkelse på 0,1-0,4 meter.
Over drænlaget anbringes et skillelag for at forhindre, at sand fra sandfilteret trænger ned i hulrummene i drænlaget. Dette skillelag kan for eksempel opbygges af ca. 10 cm perlesten (4-8 mm) eller af en egnet geotekstil.
Selve sandfilteret skal være 0,8 meter tykt. Filtersandet skal ikke komprimeres, men blot udlægges jævnt i ikke for tykke lag. Kravene til filtersandet findes i vejledningen, Biologiske sandfiltre op til 30 PE (Miljøstyrelsen, 1999b). Dette filtersand er ikke naturligt forekommende sand, og det kan være svært at finde.
Resten af sandfilteranlægget opbygges som et traditionelt nedsivningsanlæg, se afsnit 3.4, Nedsivningsanlæg.
Figur 28. Udformning af et biologisk sandfilteranlæg.
- Overordnet udformning af sandfilteranlæg.
- Detaljeudsnit af sandfilter med eksempler på udluftning af fordelerlag.
Udløb fra anlægget skal ske via en mindst 400 mm rense/inspektionsbrønd. Afløbsledningen skal være tæt og skal være ført ind i drænlaget og tilsluttet drænrørene. Det er ofte nødvendigt at pumpe udløbet, inden det kan ledes til en recipient.
Dimensionerne på et biologisk sandfilteranlæg er vist i tabel 11.
Tabel 11. Dimensionerne på et biologisk sandfilteranlæg.
Personer | Kapacitet af filter | |||
Længde af filter [m] | Bredde af filter [m] | Antal fordelerstrenge | Antal opsamlingsdræn | |
5 | 12,5 | 2 | 2 | 1 |
10 | 12,5 | 4 | 4 | 1 |
3.6 Beplantede filteranlæg
Detaljerede krav vedrørende opbygning af beplantede filteranlæg er angivet i Miljøstyrelsens rapport, Retningslinier for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE (Miljøstyrelsen, 2004).
Et beplantet filteranlæg er i princippet et rodzoneanlæg, hvor vandet bevæger sig lodret ned gennem et sandfilter, hvori der gror tagrør og andre planter.
Planterne modvirker ved deres rodvækst, at filtermaterialet stopper til. Derudover har rødderne en stor overflade, som de mikroorganismer, der nedbryder spildevandets indhold af forurenede stoffer, kan sidde på.
Et beplantet filteranlæg må kun belastes med spildevand, der har passeret en bundfældningstank.
Hele det beplantede filteranlæg placeres på en stærk, tæt membran for at sikre, at spildevandet ikke siver ned til grundvandet. Herved hindres også, at grundvand trænger ind i anlægget.
Fordeling af det for-rensede spildevand i anlægget sker ved pumpning. Fordelerrørene lægges på filteroverfladen på en sådan måde, at vandet fordeles over hele anlæggets overflade. Fordelersystemet isoleres mod frost ved udlægning af ca. 200 mm træflis eller muslingeskaller på filterets overflade.
Filteret opbygges af et 1,0 meter tykt lag enskornet sand for dels at opnå en tilstrækkelig åben struktur af filteret og dels en stor overflade, hvorpå de aktive mikroorganismer kan sidde.
Under filteret opsamles det rensede vand i dræn placeret i et udluftet lag ærtesten i bunden af anlægget – umiddelbart over den tætte membran.
Til opbygning af filter og drænlag må kun anvendes vaskede materialer uden indhold af ler eller silt for at undgå, at fint materiale tilstopper geotekstil, filter eller dræn.
På figur 29 er opbygningen af et beplantet filteranlæg vist skematisk.
Figur 29. Skematisk opbygning af beplantet filteranlæg (længdesnit).
I et beplantet filteranlæg ledes halvdelen af det rensede spildevand tilbage til bundfældningstankens første kammer eller til pumpebrønden. Spildevandet renses bedre, fordi det herved passerer det beplantede filteranlæg to gange.
Et beplantet filteranlæg skal have et effektivt filterareal på 3,2 m2 pr. person. Et anlæg til én husstand (5 PE) skal altså være mindst 16 m2.
3.7 Pileanlæg
Pileanlæg udføres efter Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE, (Miljøstyrelsen, 2003).
Et pileanlæg er et lukket bassinanlæg, hvor piletræerne fordamper og omsætter det tilførte spildevand, se figur 30. Størrelsen af et pileanlæg varierer mellem 120 og 280 m2 afhængig af bl.a. nedbørsforholdene.
Figur 30. Principskitse af et pileanlæg.
3.7.1 Princippet i pileanlæg
Et pileanlæg må kun belastes med spildevand, der har passeret en bundfældningstank.
I et pileanlæg fordampes alt det spildevand, der tilføres anlægget, og al den regn, der falder i anlægget. Pileanlægget optager næringsstoffer og tungmetaller fra spildevandet og omsætter det til biomasse.
Pilerensningsanlæg består af et 1,5 meter dybt bassin. Anlæggets bund og sider tætnes med en stærk membran placeret på et mindst 50 mm tykt lag sand. Over membranen lægges et beskyttende lag geotekstil. Derefter er den opgravede jord anvendt i bassinet, så der øverst ligger jord fra anlæggets bund. Det er fri for ukrudtsfrø.
Anlægget er 8 meter bredt, og længden beregnes, så spildevand og det regnvand, der falder i anlægget, kan opmagasineres i jordens volumen i vinterperioden for senere at blive fordampet og omsat/nedbrudt af piletræerne i deres vækstsæson fra marts til november.
Fordelingen af det for-rensede spildevand over anlægget sker ved pumpning. Fordelerrøret lægges øverst i et udluftet lag af nøddesten (16-32 mm) eller plastkasetter, så vandet kan fordele sig i hele anlægget.
Denne fordelerstreng er afdækket med geotekstil. Fordelerstrengen etableres, når der er fyldt ca. 0,5 meter jord i anlægget. Dens top ligger ca. 0,6 meter under færdig overflade, se figur 31.
Anlægget omgives af en 300 mm jordvold, som membranen er ført op i.
Figur 31. Tværsnit af pileanlæg med membran, fordelerlag og tømmedræn.
Anlægget beplantes i marts/april med stiklinger af hurtigtvoksende energipilekloner. Der plantes to stiklinger pr. m2, og der anvendes tre forskellige kloner for at nedsætte smittetrykket for plantesygdomme hos pilen.
Reglerne for pileanlæg findes i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). Afstandskrav til vandindvindinger er som for samletanke, se afsnit 3.9, Samletanke, mens der ikke er krav om afstand fra skel.
Pilerensningsanlæg kan med fordel indpasses som læhegn i skel, hvor to nabohusstande kan have hver sit anlæg i det samme bassin.
3.7.2 Vedligehold
Pilene skal skæres ned til 10-15 cm efter første år. Derefter skæres 1/3 af pilene ned hvert år.
3.8 Minirenseanlæg
Minirenseanlæg er opbygget som små automatiske renseanlæg, der renser spildevandet efter de samme principper, som kendes fra store rensningsanlæg, fx aktivt slamanlæg, roterende biofiltre eller dykkede biologiske filtre. Anlæggene kræver pasning ligesom store renseanlæg.
I afløbsinstallationer med minirenseanlæg ledes alt husholdningsspildevandet til minirenseanlægget, der renser det før udledning til recipient.
Nogle minirenseanlæg anbringes efter bundfældningstanken, se figur 32, og andre har bundfældningstanken indbygget, se figur 33. Når bundfældningstanke anbringes før et minirenseanlæg, kan der være behov for, at tanken skal være større. Bundfældningstanke, der anbringes før minirenseanlæg, skal derfor altid godkendes af leverandøren af minirenseanlægget.
Figur 32. Eksempel på udformning af minirenseanlæg.
Figur 33. Minirenseanlæg sammenbygget med bundfældningstanken.
Minirenseanlæg, der anvendes i Danmark, skal være CE-mærkede enten efter DE/EN 12566-3, Små spildevandsanlæg op til 50 PE – Del 3: Renseanlæg for husspildevand, præfabrikerede og/eller bygget på stedet (Dansk Standard, 2013b). Denne standard gælder for minirenseanlæg, der er sammenbygget med en bundfældningstank.
Minirenseanlæg kan også være CE-mærket efter DE/EN 12566-6, Små spildevandsanlæg op til 50 PE – Del 6: Præfabrikerede behandlingselementer til spildevand fra septiktank (Dansk Standard, 2013c). Denne standard gælder for minirenseanlæg, der sættes efter en bundfældningstank.
Ud over CE-mærkningen skal minirenseanlæg opfylde betingelserne angivet i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). Det skal således være angivet, hvilken renseklasse minirenseanlægget renser til.
For at sikre renseeffekten og driftssikkerheden er det et krav i spildevandsbekendtgørelsen, at der etableres en serviceordning, hvori der indgår udtagning af afløbsprøve og driftseftersyn mindst én gang pr. år.
3.9 Samletanke
Samletanke anvendes, hvor der hverken er mulighed for udledning af spildevandet til jorden eller til en recipient. Det kan for eksempel være i beskyttelsesområder for vandindvindingsboringer, ved husstande med egen vandboring eller i områder med meget høj grundvandsstand. I samletanke samles alt spildevand fra køkken, toilet og bad. Regnvand og drænvand må ikke sluttes til samletank.
Regler for samletanke står dels i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007), dels i kapitel 8 i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009).
For at begrænse antallet af tømninger anvendes ofte vandbesparende installationer, specielt wc'er med lille skyllevandsmængde. Lille skyllevandsmængde betyder, at normale regler for minimumsfald ikke kan anvendes. I stedet anvendes de specifikke regler, der er angivet i kapitel 8 i DS 432, Norm for afløbsinstallationer. Ved samletanke bør kun anvendes wc'er med en skyllevandsmængde på 3 liter eller mindre. Eksempel på specifikke krav er vist i tabel 12.
Tabel 12. Krav til ledningssystemer ved anvendelse af wc med 3 liter skyllevandsmængde.
Afløbsledningen udføres med indvendig diameter på mindst 100 mm. Af hensyn til afløbsledningens renholdelse skal ledningen lægges med et minimumsfald afhængigt af ledningslængden mellem wc og samletank som angivet nedenfor: | |||
Længde af liggende ledning mellem wc og samletank [m] | 0,5-3 | 3-10 | 10-20 |
Minimumsledningsfald på hele strækningen [‰] | 20 | 40 | 100 |
Længden af en liggende ledning mellem wc og samletank må ikke overstige 20 meter. Overgangen fra stående til liggende ledning udføres med slank fodbøjning eller med to stk. 45°-bøjninger med et lige rørstykke på mindst 300 mm mellem bøjningerne. På afløbsledningen bør der ud over overgangen fra stående til liggende ledning højst være to retningsændringer hver på højst 45°. | |||
3.9.1 Godkendelse
Samletanke kan, jf. spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007), godkendes af kommunen, når en af følgende betingelser er opfyldt:
- Tanken er typegodkendt af Prøvningsudvalget for olietanke
- Tanken opfylder lignende krav (stillet af den stedlige myndighed)
- Tanken indgår i et godkendt wc-system (tryk- eller vakuumsystem)
- Tanken er udført af beton af en autoriseret kloakmester efter en tegning, som er godkendt af den stedlige myndighed.
Etablering af samletanke kræver tilladelse fra myndigheden, og tilladelsen er betinget af, at der er aftalt en tømningsordning for samletanken.
3.9.2 Dimensionering
Tankens størrelse skal fastsættes ud fra en vurdering af de tilledte vandmængder og en passende tømningsfrekvens.
Samletanke bør have en størrelse på mindst 6000 liter ved helårsbeboelse.
3.9.3 Arrangement
Samletanken skal være nedgravet på egen grund og anbringes, så den er let tilgængelig for inspektion og tømning. I nærheden af bygninger skal tanken placeres, så kravene i Eurocode 7, Geoteknik – Del 1: Generelle metoder med nationalt anneks (Dansk Standard, 2007) er opfyldt, se figur 34. Tanken skal i udgravningen være omgivet af et mindst 0,15 meter tykt lag sand på alle sider, og tankens overkant skal være mindst 0,75 meter under terræn.
Tanken skal sikres, så den ikke hæver sig efter tømning. Ved høj grundvandsstand kan forankring være nødvendig, se figur 35.
Når der etableres samletank, skal tanken være udluftet. Udluftningen kan ske gennem en udluftet afløbsinstallation. Nogle tankkonstruktioner skal – efter fabrikantens anvisning – også udluftes direkte fra tanken af hensyn til trykforhold ved tømning.
Det er muligt at anbringe en alarm i en samletank, så tanken bliver tømt, inden den er helt fuld.
Tanken placeres, så afstanden til vej og skel er mindst 2 meter, men ikke over 40 meter.
Afstanden til vandindvindingsboringer fremgår af tabel 13.
Figur 34. Eksempel på placering af samletank i forhold til bygning.
Figur 35. Forankring af samletank.
Tabel 13. Krav til mindste afstand mellem vandboring og nedgravet samletank
(Miljøministeriet, 2007).
(Miljøministeriet, 2007).
Vandboringens art | Mindste afstand [m] |
|---|---|
Drikkevandsboring til mindst 10 ejendomme | 50 |
Drikkevandsboring til mindre end 10 ejendomme | 30 |
Drikkevandsboring til 1 ejendom | 15 |
Anden vandboring | 15 |