Gå til indhold

4 Lokal afledning af regnvand (LAR)

Når jordbundsforholdene er egnede, kan kommunen give tilladelse til, at afløb fra tage og mindre befæstede arealer føres til nedsivning, jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Miljøministeriet, 2007). Regler for opbygning af nedsivningsanlæg til regnvand er angivet i: 
  • DS 440, Norm for mindre nedsivningsanlæg (Dansk Standard, 1983)
  • Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner (Teknologisk Institut, 2005)
  • Rørcenter-anvisning 016, Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund (Teknologisk Institut, 2012b). 
Eksempler på anlægsudformning findes på hjemmesiden www.laridanmark.dk.
Nedsivning af regnvand kan i områder med overbelastning af hovedkloakledninger mindske belastningen under regn.
I områder, hvor det i kommunens spildevandsplan er angivet, at regnvandet skal nedsives, kan den enkelte grundejer ved nyanlæg pålægges at nedsive regnvandet.

4.1 LAR-anlæg

Ved LAR-anlæg forstås anlæg, der håndterer eller bortskaffer regnvand så tæt ved kilden som muligt. Det kan for eksempel være nedsivning i faskiner, nedsivning i regnbede eller nedsivning i græsplæner.

Faskine

En faskine er et hulrum i jorden, hvor regnvand opsamles og siver ud i jorden gennem faskinens sider. Før faskinen skal der anbringes et sandfang, så faskinen ikke stopper til. I figur 36 ses en faskine opbygget af plastkassetter. Lange og smalle faskiner giver den bedste nedsivning. For at forhindre jord i at trænge ind i faskinen, skal top og sider dækkes med fiberdug.
Figur 36. Principskitse af opbygning af faskine med plastkassetter.
Figur 36. Principskitse af opbygning af faskine med plastkassetter.

Regnbed

Et regnbed er en lille beplantet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og flisebelagte arealer i haven samles og siver ned i jorden. Regnbedet er en billig løsning til nedsivning af regnvand i haven, se figur 37. Et regnbed kan anlægges i en naturlig lavning i haven, eller det kan graves ud. Bunden skal bestå af ca. 0,4 meter sandblandet muld, og planterne skal kunne tåle både tørke og vand. 
Figur 37.Principskitse af et regnbed.
Figur 37. Principskitse af et regnbed.

Nedsivning i græsplæne

Nedsivning i græsplæne er en simpel, billig og effektiv måde til at nedsive regnvandet fra tage og flisebelagte arealer. Græsarealet skal skråne væk fra huset. Når det regner, ledes vandet fra nedløbsrøret bort fra huset og ud på græsplænen. Der bør eventuelt anlægges en lille vold for enden af græsplænen, så det sikres, at vandet ikke kan løbe ind til naboen, se figur 38.
Figur 38.Principskitse af nedsivning i græsplæne. 
Figur 38. Principskitse af nedsivning i græsplæne. 

4.2 Tilladelse

Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen til at nedsive regnvand på egen grund. Betingelser for nedsivning af regnvand er angivet i spildevandsbekendtførelsen (Miljøstyrelsen, 2007). Kommunen giver normalt tilladelsen, når følgende er opfyldt:
  • Afledning skal ske til et anlæg, hvortil der ikke tilledes andre former for spildevand
  • Dimensionering, placering og udførelse af anlægget skal sikre, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt
  • Afstande til vandindvindingsanlæg og recipienter skal være mindst 25 meter, se tabel 14
  • Afstand til beboelse og skel bør være som angivet i tabel 14.
Afstandskrav til beboelse og skel er vejledende og beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Denne konkrete vurdering kan for eksempel foretages af en autoriseret kloakmester, men kommunen skal altid godkende de aktuelle afstande.

4.2.1 Grundvand

Når der gives tilladelse til nedsivning af regnvand, er det ikke en forudsætning, at grundvandsspejlet ligger under bunden af for eksempel faskinen.
Det anbefales dog, at faskiner så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning fra sideflader under grundvandsspejlet.
Tabel 14. Afstandskrav for nedsivningsanlæg til regnvand til drikkevandsboringer, recipienter, beboelse og skel.
Lovgivningsmæssigt krav 
[m]
Vejledende krav iht. DS 440 (Dansk Standard, 1983)
[m]
Vejledende afstandskrav ved minimal risiko
[m]
Drikkevandsboring
25
Vandløb, søer, hav
25
Beboelseshus med/uden kælder
5 
2 1)
Hus uden beboelse med kælder
5 
2 1)
Hus uden beboelse uden kælder
2 
1 1)
Skel
2 
0,5-1 2)
  1. Hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der under et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt.
  2. Hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.

4.2.2 Jordbund

Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet. Morænejord med ler kræver større anlæg. I meget tæt lerjord kan vandet ikke sive ned.

4.3 Infiltrationstest

For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, anbefales det, at der udføres en infiltrationstest, der er simpel og hurtig at udføre. Infiltrationstesten er beskrevet kort i afsnit 3.4.1, Forundersøgelser, vedrørende nedsivningsanlæg.
For detaljer samt beregningseksempel henvises til Rørcenter-anvisning 016, Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund (Teknologisk Institut, 2012b).

Eksempel

Infiltrationstesten for to forskellige prøver angiver, at vandet synker 50 mm på 10 minutter i prøve 1 og 60 mm på 10 minutter i prøve 2.
Nedsivningshastigheden for regnvand i prøve 1 i mm pr. sekund bliver så:
\frac{50}{10\min\cdot60sek}=0,0833\operatorname{mm}/s=0,0000833m/s=8,3\cdot40^{-5}m/s
og nedsivningshastigheden for regnvand i prøve 2 i mm pr. sekund bliver:
\frac{60\operatorname{mm}}{10\min\cdot60sek}=0,100\operatorname{mm}/s=0,00010m/s=10^{-4}m/s
Den hydrauliske ledningsevne, som skal benyttes til dimensionering af et nedsivningsanlæg for regnvand er den mindste af de to værdier for hele anlægget, altså 8,3 ∙ 10-5 m/s.

4.3.1 Nedsivningsanlæggets størrelse

Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen, IDA, har udviklet et beregningsværktøj, som kan bruges til at beregne størrelsen af anlæg til nedsivning af regnvand, dvs. altså faskiner, regnbede og nedsivning i græsplænen. Beregningsværktøjet er et regneark som findes på www.ida.dk/svk. Dimensioneringsmetoden findes også på www.laridanmark.dk.

4.4 Planlægning af LAR-anlæg

Figur 39.Eksempel på muligheder for etablering af et nedsivningsanlæg for regnvand ved fritliggende enfamiliehus.
Figur 39. Eksempel på muligheder for etablering af et nedsivningsanlæg for regnvand ved fritliggende enfamiliehus. Regnvand kan nedsives mellem den røde linje (mindste afstand til bygninger: 5 og 2 meter) og den orange linje (mindste afstand til skel: 2 meter). Her sker nedsivning både i faskine og i et regnbed. Pilene viser, hvilken vej vandet vil strømme, hvis der falder mere regn, end anlægget er dimensioneret til. 
Ved etablering af et anlæg til nedsivning af regnvand anbefales det at lade vandet nedsive fra overfladen i så vid udstrækning som muligt. Først når der ikke længere er plads nok, anlægges der faskiner. Det er vigtigt, at terrænet falder bort fra huset, så det ikke oversvømmes, og at vandet ikke løber ind til naboen. I figur 39 er vist et eksempel på muligheder for nedsivning af regnvand fra et fritliggende enfamiliehus.
Læs mere om projektering af LAR-anlæg i haver på hjemmesiden www.laridanmark.dk. Her findes også link til Rørcenter-anvisning 016, Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund (Teknologisk Institut, 2012b). 

4.5 Hvem skal udføre arbejdet?

For enfamiliehuse med tilknyttede udhuse mv. samt for landbrugsejendommes driftsbygninger må grundejeren selv udføre arbejdet med etablering af anlæg til nedsivning i græsplæner, regnbede og faskiner og tilhørende ledninger til nedsivning af tagvand. Grundejeren må dog ikke selv foretage til- og frakobling til det eksisterende kloaksystem.
Andre steder må dette arbejde kun udføres af autoriserede kloakmestre.
Det er grundejeren, der har ansvaret for at få tilladelse til nedsivning af regnvand fra kommunen, samt at anlægget udføres efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligehold af anlægget, dvs. oprensning af eventuelt sandfang 1-2 gange om året.

4.6 Udførelse af anlæg med faskiner

Faskiner kan udføres med fyld af:
  • Plastkassetter
  • Singels (dette giver større faskiner end letklinker/plastkasetter)
  • Letklinker.
Konkrete anvisninger på, hvordan faskiner udføres med kassetter eller letklinker, kan fås på leverandørernes hjemmesider.

4.6.1 Praktiske projekteringsregler 

Praktiske projekteringsregler vedrørende faskiner omfatter:
  • Til faskiner for tagvand bør der ikke føres afløb fra lyskasser, kældernedgange, nedkørselsramper og lignende. Der bør heller ikke tilføres spildevand af nogen art. 
  • Regnvand fra kældernedgange, lyskasser og nedkørselsramper bør nedsives i separate faskiner. Det nedsætter risikoen for oversvømmelser ved overbelastning af faskinerne.
  • Faskiner bør være lange og smalle.
  • I forbindelse med nedsivning af vand fra befæstede arealer må der ikke forekomme væsentlige forureninger i afløbsvandet. 

4.7 Vedligehold

For at undgå, at faskinen stopper til, skal:
  • Tagrender renses lige efter løvfald (efteråret)
  • Sandfanget i nedløbsbrønden renses 1-2 gange om året.
Det er grundejerens pligt at vedligeholde faskinen.