6 Højvandslukker

Afløbsinstallationerne skal altid udføres, så opstemning i hovedafløbssystemet ikke medfører skadelig oversvømmelse på den enkelte matrikel. Opstemning i hovedafløbssystemet kan opstå på grund af kraftig regn, for små ledningsdimensioner, højvande i recipient, tilstopning m.m.

Opstemning kan medføre, at:

Afløbsvand fra hovedafløbsledningerne trænger ind i afløbsinstallationer og giver oversvømmelse
Afløbsvand, der tilføres afløbsinstallationer, ikke kan bortledes.

Det er derfor vigtigt, at det inden projektering af en afløbsinstallation undersøges, om der er risiko for opstemning i hovedafløbssystemet og i givet fald, hvor højt den går.

Sikring af den enkelte parcel mod opstemning fra hovedafløbssystemet kan ske ved:

Højvandslukker
Pumpning.

6.1 Krav til højvandslukker

Krav til højvandslukker findes i Bygningsreglement 2015 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016). Den nærmere vejledning om, hvordan de kan anvendes, er angivet i Tillæg 1, Sikring mod opstemning – Højvandslukker, til DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2012). Regler for prøvning og CE-mærkning af højvandslukker findes i DS/EN 13564, Højvandslukker i bygninger (Dansk Standard, 2003-04) og i Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelser – sikring mod opstigende kloakvand (Teknologisk Institut, 2013).

Seks forskellige typer af højvandslukker kan CE mærkes, men det er kun nogle af disse typer, der må anvendes i Danmark. I henhold til danske krav skal højvandslukker have to klapper for at minimere risikoen for svigt.

DS/EN 13564 angiver følgende typer højvandslukker:

Type 0: til liggende ledninger – kun ét automatisk lukke (anvendes ikke i Danmark)
Type 1: til liggende ledninger – kun ét automatisk lukke, der samtidig er nødlukke (anvendes kun i Danmark på betingelser anført i tabel 16)
Type 2: til liggende ledninger – to automatiske lukker, hvoraf det ene er nødlukke (anvendes i Danmark til ikke-fækalieholdigt spildevand)
Type 3: til liggende ledninger – to automatiske lukker, hvoraf det ene lukker elektrisk eller lignende, det andet er nødlukke (anvendes i Danmark til fækalieholdigt spildevand)
Type 4: til gulvafløb – kun ét automatisk lukke, der samtidig er nødlukke (anvendes ikke i Danmark)
Type 5: til gulvafløb – to automatisk lukker, hvoraf det ene er nødlukke (anvendes i Danmark til ikke-fækalieholdigt spildevand).

I DS 432 er givet følgende definition på et højvandslukke:

"(…) En anordning med 1 eller 2 uafhængige lukker, hvor et lukke kan tvangslukkes. Et højvandslukke kan anbringes som gulvafløb eller på en liggende ledning. Under daglig drift passerer spildevandet forbi højvandslukket. Ved opstemning i afløbsinstallationen lukker højvandslukket automatisk således, at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen opstrøms for højvandslukket (…)".

I Bygningsreglement 2015, kapitel 8.4.3.1, er der henvist til tabel 16, der angiver krav til de højvandslukker, der kan anvendes i Danmark.

Af tabel 16 fremgår det, at højvandslukker uden for bygning ikke kan CE-mærkes. For højvandslukker, der ikke kan CE-mærkes, skal det godtgøres/påvises, at de opfylder samme krav, som gælder for højvandslukker, der kan CE-mærkes. Det kan enten gøres ved uvildig prøvning af produkterne (gælder både for produkter til fækalieholdigt og ikke-fækalieholdigt spildevand), eller ved på anden måde at påvise, at de grundlæggende funktionskrav er opfyldt. Dette kræver ekstra dokumentationsmateriale.

Når et højvandslukke på en stikledning anvendes til fækalieholdigt spildevand, skal det opfylde kravene til type 3-højvandslukker. Det skal dokumenteres ved prøvning af et uvildigt prøvningsinstitut. Det drejer sig blandt andet om en speciel prøvning, hvor højvandslukket skal holde tæt, når der ligger en 'standardiseret' gulvklud på tværs af lukket. Højvandslukket må kun anvendes, når fabrikanten kan fremvise denne dokumentation.

Tabel 16. Højvandslukker, der kan anvendes i Danmark.

Type ¹⁾	Anvendelse	Indretning	Anvendelse i Danmark	Krav om CE-mærkning
1	På liggende ledninger uden for bygninger	Automatisk lukke og tvangslukke, som er kombineret i ét lukke. Lukket er åbent under daglig drift og lukker under opstemning	Til ikke-fækalieholdigt og til fækalieholdigt spildevand. Når lukket anvendes til fækalieholdigt spildevand, skal kravene i DS/EN 13564 til type 3-højvandslukker også dokumenteres opfyldt. Denne type højvandslukker kaldes også ’tilbageløbsstop’	Nej
2	På liggende ledninger i bygninger og uden for bygninger	To automatiske lukker og et tvangslukke. Tvangslukket kan være kombineret med et af de automatiske lukker	Til ikke fækalieholdigt spildevand	Ja – inden for bygning
2	På liggende ledninger i bygninger og uden for bygninger		Til ikke fækalieholdigt spildevand	Nej – uden for bygning
3	På liggende ledninger i bygninger og uden for bygninger	Automatisk lukke, som aktiveres elektrisk, pneumatisk eller lignende, og et tvangslukke, som fungerer uafhængigt af det automatiske lukke	Til ikke-fækalieholdigt og til fækalieholdigt spildevand	Ja – inden for bygning
3	På liggende ledninger i bygninger og uden for bygninger		Til ikke-fækalieholdigt og til fækalieholdigt spildevand	Nej – uden for bygning
5	I gulvafløb i bygninger	Gulvafløb med to automatiske lukker og et tvangslukke, hvor tvangslukket er kombineret med et af de automatiske lukker	Til ikke-fækalieholdigt spildevand	Ja

Type, angivet efter DS/EN 13564 (Dansk Standard, 2003-04).
Bemærk, at højvandslukker, der er udviklet og kun beregnet til anvendelse uden for bygning, ikke kan CE-mærkes.

Figur 44 viser eksempler på højvandslukker, der anvendes til ikke-fækalieholdigt spildevand. Figur 45 og figur 46 viser eksempler på højvandslukker, der ikke kan CE-mærkes, men som kan anbringes på liggende ledninger uden for bygning, mens figur 47 viser et eksempel på et højvandslukke til fækalieholdigt spildevand, der for eksempel kan anvendes på en stikledning.

Figur 44. Eksempler på højvandslukker til ikke-fækalieholdigt spildevand.

Til liggende ledning med flere afløb.
Til gulvafløb.

Figur 45. Eksempel på højvandslukke, der kan anvendes på stikledning uden for bygning.

Højvandslukke i normalposition.
Højvandslukke ved opstemning.

Figur 46. Eksempel på højvandslukke, der kan anvendes på stikledning uden for bygning.

Højvandslukke i normalposition.
Højvandslukke ved opstemning.

Figur 47. Eksempel på højvandslukke til fækalieholdigt spildevand, der for eksempel kan anvendes på en stikledning.

Højvandslukker med anden indretning end de, der er angivet i tabel 16 kan anvendes efter dispensation fra den stedlige myndighed, hvis de er blevet prøvet efter de samme prøvningsbetingelser, og opfylder de krav, der gælder for højvandslukker i DS/EN 13564 (Dansk Standard, 2003-04).

6.2 Anvendelse af højvandslukker

DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009) angiver følgende krav til anvendelsen af højvandslukker:

Installationen af højvandslukker skal være udført og placeret således, at de er let tilgængelige for betjening, inspektion, rensning og vedligehold.
Højvandslukker, der anbringes på ledninger, der fører fækalieholdigt spildevand, skal være forsynet med visuel og akustisk alarm anbragt sådan, at en alarm umiddelbart erkendes, selv ved strømsvigt.
Højvandslukker, der lukker elektrisk/pneumatisk eller lignende, skal også kunne lukke ved strømsvigt.
Tilførsel af regn- og drænvand skal ske nedstrøms højvandslukker. Regnvand fra mindre arealer, som fx kældernedgange, kan dog tilføres opstrøms højvandslukker, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed for, at en eventuel oversvømmelse ikke medfører skade.
Højvandslukker anvendes på ledninger fra installationer, der er truet af opstemning, og anbringes så nær som muligt ved den opstemningstruede installationsgenstand. Der må ikke tilføres andet spildevand eller regnvand opstrøms højvandslukket.
Betjeningsmåden for et højvandslukke skal fremgå af et skilt eller lignende, der er synligt fra betjeningsstedet.

6.2.1 Højvandslukker på stikledninger

Højvandslukker må anbringes på liggende ledninger uden for bygninger, herunder stikledninger, når:

Der er betryggende sikkerhed mod oversvømmelse for opstrøms højvandslukket. Betryggende sikkerhed kan påregnes, når brugerkredsen er lille, fx i et enfamiliehus, og en alarm umiddelbart kan erkendes af alle brugere
Tilførsel af regnvand og drænvand sker nedstrøms for højvandslukket
Højvandslukket er placeret, så bundløbet ved højvandslukket er mindst 350 mm lavere end gulvet i rum og arealer, som er truet af oversvømmelse.

6.3 Planlægning

Er gulvafløb nødvendigt?

For at undgå fremtidige kælderoversvømmelser, skal det overvejes, om afløbsinstallationerne kan hæves eller eventuelt helt fjernes i kælderen.

Højvandslukker kan undgås, hvis installationer er placeret over højeste opstemningsniveau, se figur 48. Det er dog sjældent muligt, hvis højeste opstemningsniveau er terræn.

Figur 48 viser, at hvis nstallationerne kan hæves over højeste opstemningskote med tillæg af en sikkerhedshøjde på 0,3 meter, behøves der ikke højvandslukker.

Figur 48. Hvis installationerne kan hæves over højeste opstemningskote med tillæg af en sikkerhedshøjde på 0,3 meter, behøves der ikke højvandslukker. Dette er ikke muligt i kældre, hvis højeste opstemningskote er terræn.

Ved ældre bygninger har brugen af rummene ofte ændret sig, og gulvafløb kan måske helt sløjfes. For at sikre sig bedst muligt, hvis gulvafløb sløjfes, skal ledningen afproppes så tæt som muligt ved den del af installationen, der stadig er i brug.

Er der kun ét gulvafløb?

Er der kun ét gulvafløb, der skal beskyttes, hugges det gamle gulvafløb op, og det erstattes med et nyt gulvafløb med højvandslukke, se figur 49.

Figur 49. Højvandslukke i et enkelt gulvafløb.

Er der flere gulvafløb?

Når flere afløbsinstallationer, fx gulvafløb, skal beskyttes, skal det overvejes, om hver afløbsinstallation skal forsynes med højvandslukke, se figur 50, eller om det er mere fordelagtigt at indbygge et højvandslukke på selve ledningen, se figur 51.

Figur 50. Højvandslukke i begge gulvafløb i kælder.

Er kældergulv og ledninger af dårlig kvalitet?

Hvis kældergulvet og kloakledningerne er af dårlig kvalitet, risikerer man, at spildevandet presses op gennem kældergulvet under opstemning – eller at vandtrykket løfter kældergulvet.

I sådanne tilfælde bør højvandslukket anbringes, så der ikke kommer vandtryk i ledningerne under kældergulv. Den bedste løsning er at anbringe højvandslukket på ledningen i kældergulvet lige inden for kældervæggen. Her er det tilgængeligt for tilsyn, selv under opstemning, se figur 51.

Figur 51. Højvandslukke anbragt lige inden for kældervæg, så der ikke er risiko for, at kloakvand presses op gennem kældergulvet, eller at kældergulvet løfter sig under opstemning.

Højvandslukket kan også anbringes i en brønd uden for kælderen, se figur 52. Denne løsning kan dog medføre problemer, hvis højvandslukket er i uorden, mens der er opstemning. På grund af opstemningen kan højvandslukket ikke tilses, og tvangslukket kan ikke lukkes.

Er der regnvandstilslutning bag højvandslukket?

Alle regnvandstilslutninger, der er placeret bag højvandslukket, skal fjernes, ellers kan der ske oversvømmelse af regnvand, der ikke kan løbe bort gennem det afspærrede kloaksystem, se figur 52.

Figur 52. Regnvand må ikke være tilsluttet bag højvandslukket.

Er der faldstammer tilsluttet bag højvandslukket?

Der må i princippet ikke være andre afløb bag højvandslukket end de installationer, der skal beskyttes. Er der for eksempel tilsluttet en faldstamme fra en anden etage, kan der forekomme oversvømmelse med spildevand fra denne ledning, når højvandslukket er lukket, se figur 53.

Figur 53 viser, at der er risiko for vand i kælderen, hvis installationen, der er tilsluttet faldstammen, benyttes.

Figur 53. Der må kun være installationer, som er truet af opstemning, bag højvandslukket. På figuren er der risiko for vand i kælderen, hvis installationen, der er tilsluttet faldstammen, benyttes.

I figur 53 er vist et eksempel på en ulovlig installation, idet anvendelse af de installationer, som fører vand til faldstammen, kan medføre vand i kælderen.

Højvandslukket kan lovligt anbringes uden for bygningen, hvis alle betingelserne angivet i afsnit 6.2.1, Højvandslukker på stikledninger, er overholdt.

Er der kældernedgange/lyskasser?

Normalt må højvandslukker ikke anbringes på regnvandsinstallationer, fordi det altid vil give oversvømmelse.

Kældernedgange kan dog forsynes med højvandslukke, hvis der er sikkerhed for, at den vandmængde, der opsamles under regn, er lille og ikke vil medføre oversvømmelse. Dette betyder i praksis, at der skal være dørtrin/opkant ind til kælderen. Samtidig skal det sikres, at belægningen rundt om kældernedgangen har fald væk fra nedgangen. Se figur 54.

Det tilsvarende gælder for lyskasser. Betingelsen er, at der sikres jævnlig oprensning/vedligehold af lyskassen, da der ofte samles meget snavs her.

Figur 54. Højvandslukke anbragt i udvendig kældernedgang. Terrænet omkring kældernedgangen skal have fald væk fra bygningen for at sikre, at der ikke løber overfladevand ned i kælderhalsen.

6.4 Højvandslukker i brønde

Når højvandslukker anbringes i brønde, skal brønddiameteren være stor nok til, at højvandslukket kan tilses og vedligeholdes.

Brønde uden for huset skal minimum have en diameter på 1000 mm, så nedgang er mulig. Højvandslukker uden for bygning må aldrig installeres i rense- og inspektionsbrønde med en dimension på 315-400 mm.

I bygninger er byggehøjden mindre, og her kan brøndene/åbningerne være mindre. Åbningen skal dog være så stor, at højvandslukket kan afmonteres.

6.5 Vedligehold

Højvandslukker kræver vedligehold. I umiddelbar nærhed af et højvandslukke skal der altid findes et skilt, der på dansk angiver, hvordan højvandslukket betjenes og vedligeholdes. Det er den autoriserede kloakmesters pligt at orientere brugeren om drift og vedligehold af højvandslukker. Rensning og eftersyn skal foretages mindst én gang om året, og det er brugernes ansvar, at dette foretages.

Højvandslukker er komponenter, som almindelige brugere vanskeligt selv kan vedligeholde. Nogle forsikringsselskaber og leverandører forlanger, at der tegnes servicekontrakt med en autoriseret kloakmester, idet servicering af højvandslukker er autoriseret arbejde.

De fleste højvandslukker er udført i plast. I nogle dele af det danske kloaknet er der rotter, og det kan derfor ske, at klapperne gnaves igennem af rotter. I disse tilfælde anbefales det at sætte en rottespærre op i ledningssystemet efter højvandslukket, så rotter holdes ude.

6.6 Hvor må der ikke installeres højvandslukker

Højvandslukker, der beskytter flere installationer, må som angivet, kun anvendes, hvor brugerkredsen er lille, så en alarm kan erkendes af alle.

Desuden må højvandslukker ikke installeres:

På spildevandsledninger, hvor der også er regnvand bag højvandslukket
På rene regnvandsledninger
I kælderhalse uden dørtrin (opmagasinering)
På afløb fra omfangsdræn (skal beskyttes ved en pumpebrønd)
På stikledninger fra flere boliger/boligblokke
På afløb fra fælles baderum i kælder
På afløb fra vaskerier i kælder
På afløb fra festlokaler med toiletter i kælder
På afløbsledninger, der fører spildevand fra flere enfamiliehuse
På stikledninger ved skoler, sportshaller, industri, forsamlingshuse m.m.
På ledninger fra lokaliteter med mange brugere.

I etageejendomme og i industri er brugerkredsen stor, så disse steder kan der generelt ikke installeres højvandslukker. Der vil dog ofte være dele af installationen i sådanne bygninger, hvor brugerkredsen er lille, og hvor der godt kan installeres højvandslukker. Det kan for eksempel være følgende steder:

På gulvafløb/ledninger fra gulvafløb, fx fra cykelkældre, opbevaringskældre, fyrrum, skarnkasserum m.m.
På afløb fra wc-rum i kældre med kun én wc/håndvask
På afløb fra beboerrum/klubrum i kælder
På afløb fra små selvstændige lejemål med færre end fem personer.

Der findes i princippet kun to hovedregler, når det gælder brug af højvandslukker:

Lille brugerkreds
Intet regnvand.

6.7 Acceptable løsninger

I eksisterende byggeri findes en række tilfælde, hvor problemerne med opstemning ikke kan løses på den traditionelle vis, uden at løsningen bliver urimeligt dyr. Derfor er der behov for at overveje nye løsninger. En af dem er for eksempel etablering af højvandslukke med overløb til pumpebrønd (bypass).

Hvor det vil medføre store omkostninger at separere spildevand, der kan løbe selv, fra spildevand, der kræver sikring, eller hvor det er umuligt at frakoble alt regnvand, kan der benyttes et højvandslukke med overløb til en pumpebrønd. Denne løsning kræver dispensation fra kommunen.

Under normale forhold vil afløbet fungere som et almindeligt gravitationssystem.

Ved opstemning i afløbssystemet, vil højvandslukket lukke til, og spildevandet ledes via et overløb til en pumpebrønd. Herfra pumpes spildevandet væk, så længe opstemningen varer.

Højvandslukket skal være til gråt eller sort spildevand afhængig af situationen, og pumpen skal også være godkendt til sort/gråt spildevand.

Der findes allerede præfabrikerede enheder på markedet, men de kan kun anvendes med tilladelse fra myndigheden.

Det foreslås, at denne løsning overvejes i følgende installationer:

På stikledninger fra boligblokke, hvor det er umuligt at føre faldstammerne uden om højvandslukket
På stikledninger fra boligblokke, hvor det er umuligt at frakoble alt regnvandet før højvandslukket
På afløb fra fælles baderum i kælder
På afløb fra vaskerier i kælder
På afløbsledninger, der fører spildevand fra flere enfamiliehuse
På stikledninger ved skoler, sportshaller, industri, forsamlingshuse, kontorer m.m.

Ved sådanne anlæg skal følgende overvejes:

Skal/kan pumpen få selvstændigt HFI-relæ?
Skal der være én eller to pumper?
Hvor skal alarmer anbringes, og hvor mange skal der være?
Hvordan sikres det, at pumperne starter regelmæssigt? Dette kan enten ske ved, at pumpens styringsanlæg sætter pumperne til at pumpe for eksempel hver 2.-3. uge (pumper kan godt tåle at køre tørt i kortere perioder), eller der skal ledes en lille smule spildevand til pumpen konstant, så der sikres regelmæssig start. Vær opmærksom på opholdstiden i pumpebrønden, hvis det er fækalieholdigt spildevand (svovlbrinteudvikling).

Hvis det accepteres, at der sættes højvandslukke og pumpning på regnvand, skal der stilles krav om, hvilken gentagelseshyppighed anlægget skal dimensioneres til. Det kan for eksempel være en gang/10 år.

Pumpeanlæg og højvandslukke skal være CE-mærkede og opfylde kravene i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009).

6.7.1 Andre eksempler, hvor højvandslukker kan/ikke kan tillades

Bygningsdræn

Drænsystemer skal altid tilsluttes fællessystemer over højeste opstemningskote. I fremtiden vil højeste opstemningskote være terræn, og derfor skal tilslutning af dræn til afløbssystem ske ved pumpning. Højvandslukker må ikke anvendes til at hindre tilbageløb ved opstuvning.

Fedtudskillere

Nogle kommuner forlanger, at fedtudskillere skal beskyttes mod opstemning. Det er ikke tilladt at sætte højvandslukker efter en fedtudskiller, da det er afløb fra et restaurationskøkken eller et sted med mange brugere. Hvis fedtudskillere er installeret i kælder (dæksel og afløbsinstallationer under terræn), skal afløbet pumpes til afløbssystemet. Alternativt kan kombinationen af højvandslukke og pumpebrønd overvejes.

De tilsvarende betragtninger kan bruges på olieudskillere.

Flere enfamiliehuse på samme højvandslukke

Der findes eksempler på, at fire enfamiliehuse har fået dispensation til at sætte højvandslukke på den fælles stikledning. Dispensationen forudsatte, at der skulle være alarm i hvert hus, og at der var indgået aftale om løbende vedligehold. Alternativt kan kombinationen af højvandslukke og pumpebrønd overvejes.

Overløb fra regnvandsanlæg

I anlæg, hvor regnvand skal bruges til wc-skyl og tøjvask, skal der laves overløb fra anlægget. Det bedste er at føre overløbsvandet til nedsivning. Hvis dette ikke er muligt, skal det føres til afløbssystemet og tilsluttes over højeste opstemningskote.

Overløb til fællessystemer skal ske ved pumpning, da højeste opstemningskote nu er terræn. Højvandslukker kan ikke anvendes i sådanne tilfælde.

Hvis overløbet sker til en separat regnvandsledning, kan der anvendes et højvandslukke, der er CE-mærket til ikke-fækalieholdigt spildevand. Det skal dog sikres, at der ikke sker skade på anlæg eller bygning, når højvandslukket er lukket. Pumpning er derfor også her den mest sikre løsning.