7 Brønde
Brønde anvendes:
- Som renseadgang
- Ved ændringer i fald, retning og dimension
- Ved samling af flere tilløb på afløbsledninger.
7.1 Opbygning og funktion
Brønde består normalt af:
- En brøndbund, hvis dimension kan karakteriseres ved dimensionerne på de ledninger, der tilsluttes eller føres gennem brønden
- Et opføringsrør, hvis dimension angives ved det indvendige lysningsmål
- Et dæksel eller en rist, hvis dimension angives ved det indvendige lysningsmål for karmen.
- Brønde skal opfylde en række funktionskrav:
- Brøndbunden skal udføres, så risikoen for tilstopning eller aflejring er så lille som mulig
- Ved tilslutning af sideledninger skal spildevandsstrømmene kunne løbe sammen ved bund uden tilbagestrømning og overstrømning, så der ikke sker aflejringer
- Brøndens samlede konstruktion inklusive dæksel skal kunne tåle de mekaniske påvirkninger, den udsættes for på den aktuelle lokalitet
- Brønden skal lukkes med et dæksel eller en rist, der skal kunne tåle de mekaniske påvirkninger, den udsættes for på den aktuelle lokalitet
- Brønden skal udføres af materialer, der er modstandsdygtige over for de kemiske påvirkninger, de udsættes for
- Brønden skal være tæt for vandgennemtrængning
- Brønden skal funderes, så den ikke får skadelige sætninger.
7.2 Brøndbunde
For at undgå aflejringer og tilstopninger skal brøndbunden udformes så glat og strømningsteknisk hensigtsmæssigt som muligt. Brøndbunden skal derfor udføres med bundrender, se figur 55. Bundrender bør udføres i samme dybde som den ledning, der føres gennem brønden, og skal have samme bundprofil som denne. Siderne skal føres lodret op til top af ledning, se figur 55. Banketterne skal have et fald på 175-400 ‰ mod bundrenden. Udføres banketterne med mindre fald, er der risiko for, at materiale aflejres på dem efter opstemning. Udføres banketterne med større fald, mindskes skridsikkerheden, så der er risiko for, at personer ikke kan stå fast under arbejde i brønden.
Figur 55. Nedgangsbrønde. Banketters og bundrenders udformning.
I større ledningssystemer bør der ikke være retningsændringer mellem to brønde. I mindre systemer bør der mellem to brønde kun findes to retningsændringer, hver på højst 45°, så den samlede retningsændring højst kan blive 90°. I en nedgangsbrønd kan der foretages retningsændringer, der er større end 90°. Det er i så fald særlig vigtigt, at retningslinjerne for bundrenders udformning overholdes, se figur 56.
Figur 56. Nedgangsbrønde. Retningsændring på ledning i brønd. Retningsændringer på mere end 90° er uheldige og bør undgås.
Brønde anvendes også til at samle flere tilløb. For ledninger i jord bør tilslutning af ledninger kun ske ved anvendelse af tilslutningsvinkler ≤ 60°. Dobbelte grenrør bør ikke anvendes, medmindre det er dokumenteret, at det ikke giver overstrømning. Derfor bør modstående tilslutninger forsættes i forhold til hinanden. Dette giver stramme begrænsninger for tilslutninger, og i mange tilfælde er tilslutningerne derfor tvunget til at ske i en brønd for at opfylde funktionskravet om uforstyrret strømning og om undgåelse af tilbagestrømning/overstrømning. Forskellige muligheder for arrangement af tilslutninger i brønde er vist i figur 57.
Ved tilslutninger i brønde skal også de krav opfyldes, som stilles til renseadgang for sideledningerne i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009).
Figur 57. Nedgangsbrønde. Tilslutning af ledninger. D er hovedledningen og d, d1 og d2 er tilslutninger til hovedledningen.
7.3 Tilslutninger
Tilslutninger til brønde skal normalt ske ved bundløbet og med retning mod centrum. Skæve tilslutninger; dvs. tilslutninger, som ikke har retning mod centrum af brønden; svækker brøndsiden mere end lige tilslutninger. Det er ofte nødvendigt at anvende større brønde, hvis der anvendes skæve tilslutninger.
I brønde med en indvendig diameter på 1,0 meter bør der højst være fire tilslutninger. Er det nødvendigt med flere, bør diameteren øges til 1,25 meter. Grenrør lige uden for brøndvæggen medfører, at ledningen ikke kan renses fra brønden.
Hvor to bundrender føres sammen, bør det ske, så vandspejlene ved den dimensionsgivende spildevandsstrøm har samme højde, se tabel 17. Beregning af vanddybden i en spildevandsledning kan ske ved hjælp af formlerne og diagrammerne i Anneks A i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009).
For ledninger, der kun fører spildevand, kan tilslutninger uden særlig beregning udføres som vist i tabel 17 på betingelse af, at ledningerne er beregnet som halvt fyldte.
Tabel 17. Højdeforhold ved ledningstilslutninger i nedgangsbrønde. Ledningen med den største dimensionsgivende spildevandsstrøm føres gennem brønden uden spring i bundløbet. Under forudsætning af, at der regnes med halvt fyldte ledninger, kan de i skemaet angivne værdier for h anvendes.
D [mm] | d [mm] | h [mm] |  | ||
|---|---|---|---|---|---|
100 | 75 | 30 | |||
100 | 30 | ||||
150 | 75 | 40 | |||
100 | 30 | ||||
150 | 30 | ||||
200 | 75 | 70 | |||
100 | 50 | ||||
150 | 30 | ||||
200 | 30 | ||||
250 | 75 | 90 | |||
100 | 70 | ||||
150 | 50 | ||||
200 | 30 | ||||
250 | 30 | ||||
7.4 Nedgangsbrønde
En nedgangsbrønd er en rense- og inspektionsbrønd, hvor der er adgang for personer til bundløb og tilsluttede ledninger. Efter arbejdstilsynets regler (Arbejdstilsynet, 1983) skal nedgangsbrønde i offentlige arealer have en indvendig diameter på mindst 1,25 meter, mens nedgangsbrønde på private arealer i forbindelse med en- og tofamiliehuse, kædehuse m.m. kan udføres med en indvendig diameter på mindst 1,0 meter. Brønde med en diameter på 1,0 meter kan dog anvendes i offentlige arealer, når rensearbejdet er planlagt, så nedstigning ikke er nødvendig.
Brønde i beton opbygges af komponenter som skitseret i figur 58.
Figur 58. Principskitse af en nedgangsbrønd i beton inden for skel.
Betonbrønden opbygges af præfabrikerede betonelementer efter standarderne DS/EN 1917, Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre (Dansk Standard, 2004a) og DS 2420-2, Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre, supplement til DS/EN 1917 (Dansk Standard, 2008a). Brøndelementerne fås med en indvendig diameter fra 0,600 meter og op til 3,500 meter.
I toppen afsluttes brønden med en kegle, der normalt er skæv. Keglen har en indvendig mindste lysning på 0,590 meter. Den endelige brøndhøjde reguleres ved anvendelse af topringe. Brøndkarm og topringe må tilsammen højst være 0,4 meter. Nedgangsbrønde er ikke forsynet med indstøbte stigetrin, og adgang til brøndbunden sker derfor med løse brøndstiger godkendt af Arbejdstilsynet.
Nedføringer
Tilslutning af spildevands- og fællesledninger til en brønd skal altid ske ved bunden. Når der er store højdeforskelle mellem de ledninger, der skal sammensluttes, kan man anvende nedføringer, der bør være indvendige, se figur 59.
Figur 59. Indvendig nedføring af spildevandsledninger i en brønd.
- Støbejern.
- Plast.
De stående afløbsledninger i en nedføring bør ikke være større end Ø 150 mm, og der bør ikke være mere end en nedføring i en nedgangsbrønd. Ledninger, der kun fører regn- eller drænvand, kan tilsluttes i lodret brøndside uden nedføring. En sådan tilslutning, som kaldes en 'plasker', bør ikke anvendes, hvor der er tale om store vandmængder.
Udvendige nedføringer er både vanskelige at rense og at reparere, og de bør derfor undgås.
Systembrønde
Systembrønde er nedgangsbrønde, hvor brøndbundens tilslutninger er forberedt og udført på fabrik, se figur 60.
Figur 60. Eksempler på præfabrikerede brøndbunde i beton.
Når der anvendes systembrønde, skal bundrender i ikke-benyttede tilslutninger udstøbes med beton for at minimere risikoen for aflejringer og dermed lugtgener fra brønden.
Præfabrikerede brøndbunde findes også i plast, se figur 61.
Figur 61. Præfabrikeret brøndbund i PE.
- Opstalt.
- Vandret snit.
7.5 Rense- og inspektionsbrønde (spulebrønde)
Rense- og inspektionsbrønde har mindre dimensioner end nedgangsbrønde. De har samme funktion som nedgangsbrønde, men er ikke beregnet til nedstigning. I daglig tale kaldes de ofte 'spulebrønde', og denne betegnelse anvendes i det følgende.
7.5.1 Plastbrønde
Spulebrønde i plast leveres med opføringsrør i dimensionerne 315 mm, 425 mm og 600 mm. Spulebrønde fås med fleksible tilslutninger, der kan bøjes i alle retninger.
Rensearbejdet skal foregå fra jordoverfladen, og dybden af spulebrønde må derfor ikke være for stor. Af styrkemæssige grunde er dybden af spulebrønde begrænset til 4 meter, men rensning gennem en 4 meter dyb spulebrønd kan være yderst vanskelig, hvis opføringsrøret ikke er lige. Det anbefales derfor, at dybden af spulebrønde begrænses til 2-3 meter.
Brøndbunde i plast fås i fire varianter, se figur 62. Alle brøndbundene er med indbygget fald på 12-15 ‰.
Figur 62. Brøndbunde i plast fås i de viste fire varianter.
Spulebrønde af plast afsluttes mod terræn enten med en flydende karm i opføringsrøret eller med en betonkegle, der aflaster selve brøndvæggen og derefter et dæksel af beton eller støbejern.
Eksempler på afslutninger af spulebrønde er vist i efterfølgende afsnit 7.6, Brøndafdækning.
7.5.2 Betonbrønde
Rense- og inspektionsbrønde findes også i beton, se figur 63.
Figur 63. Spulebrønde i beton.
7.5.3 Tilslutninger til brønde
Hvis der udføres laves nye tilslutninger til brønde – både af beton og plast – skal det ske ved påboring og tilslutning af et kort muffestykke ved hjælp af en gummipakning. Tilslutning må aldrig ske i en samling i brøndvæggen eller i keglen.
7.6 Brøndafdækning
En brøndafdækning er en konstruktion bestående af en karm samt et dæksel eller en rist.
En brøndafdækning kan enten være med fast karm eller med flydende karm. Faste og flydende karme kan være både runde og firkantede.
Ved en fast karm forstås en karm, der hviler direkte på den underliggende brønd. Faste karme produceres med forskellige byggehøjder, så oversiden af karmen kan afpasses, så den flugter med den efterfølgende befæstelse.
En flydende karm er en karm, der ikke hviler på den underliggende brønd, men udelukkende 'flyder' i det underliggende/omkringliggende materiale, fx asfalt. Under karmen er der støbt et 'skørt', der passer indvendigt i den underliggende brønd. Skørtet skal forhindre materiale i at trænge ind i brønden, men der kræves ofte ekstra tætning for at opnå dette.
Dækslerne er oftest runde med en diameter på ca. 0,6 meter, men udføres også kvadratiske, så der kan foretages tilpasninger til flisebelægninger.
For at undgå 'klapren' og deraf følgende risiko for brud, forsynes dæksler i kørebanearealer ofte med gummipakning.
I figur 64 er vist eksempler på støbejernsdæksler samt fast og flydende karm.
Figur 64. Støbejernsdæksler. a) Dæksel. b) Fast karm. c) Flydende karm.
7.6.1 Afdækning af spulebrønde af plast
Plastbrønde kan ikke tåle trafiklast direkte overført fra dækslet. Afdækninger af plastbrønde må derfor ske på andre måder.
Figur 65 viser en afslutning, hvor trafiklasten overføres til jorden uden om plastbrønden gennem en lille betonkegle. Betonkeglen kan derefter afsluttes med et dæksel af beton eller støbejern. Spulebrønde kan også afsluttes med en flydende karm, der kan reguleres op og ned efter belægningens beliggenhed, se figur 66.
Figur 65. Afslutning af spulebrønd med betonkegle, der overfører trafikbelastningen til jorden uden for opføringsrøret.
Figur 66. Afslutning af spulebrønd med dæksel i flydende karm.
7.7 Dæksler
I Bygningsreglement 2015, kapitel 8.4.3.2, om materialer, komponenter og udførelse (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) stilles der følgende krav til brøndafdækningen (dæksler, riste m.m.):
- Dæksler og riste skal være fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker
- Dæksler og riste skal have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, de udsættes for
- Dæksler og riste skal være monteret, så de belastninger, der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne.
Efter Bekendtgørelse om kloakarbejde m.v. (Arbejdstilsynet, 1983), skal dæksler over nedgangsbrønde have en lysning på mindst 0,550 meter. For mindre brønddimensioner bør dækslets lysning have mindst samme dimension som opføringsrøret. I færdselsarealer skal dæksler og ristes overkant ligge i højde med belægningen, og de bør anbringes i karm af hensyn til retablering. Ristestænger skal altid vende på tværs af færdselsretningen.
7.7.1 Dækslers tæthed
Dækslers tæthed over for lugt, vand, tryk og urenheder klassificeres efter følgende retningslinjer:
Normaltæt dæksel
Et normaltæt dæksel er tæt for nedfald af sten, pinde og lignende. Normaltætte dæksler er for eksempel betondæksler anbragt i rørmuffe eller direkte på brøndring og jerndæksler med gennemgående nøglehuller anbragt i vinkelformet karm uden særlige foranstaltninger for tæthed. Disse dæksler anvendes, hvor der ikke forventes lugtgener, fx ved brønde i det fri.
Lugttæt dæksel
Et lugttæt dæksel er tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationer. Lugttætte dæksler er for eksempel ikke-gennembrudte dæksler i vinkel- eller U-formet karm. Der kan eventuelt være særlig tætning, fx med gummiringe, sandlås eller konisk sammenslebne flader. Disse dæksler anvendes, hvor lugtgener ikke kan accepteres, fx i bygning og ved pumpebrønde, mekaniske renseanlæg, fedtudskillere og lignende med farlige eller ildelugtende luftarter.
Tryktæt dæksel
Et tryktæt dæksel er tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen, fx under opstemning. Tryktætte dæksler er for eksempel lugttætte dæksler, der er fastboltet til brøndkonstruktionen. Disse dæksler bruges både, hvor der kan forekomme vandtryk nedefra (opstemning), og når nedsivning gennem dæksel oppefra ikke kan accepteres.
7.7.2 Dækslers styrke
Dæksler og riste skal kunne tåle de belastninger de udsættes for.
I DS/EN 124, Brønddæksler med karme til kørebane- og gangarealer. Krav til konstruktion, typeprøvning, mærkning og kvalitetsstyring (Dansk Standard, 1996) er der fastsat prøvningsbetingelser for dæksler. I tabel 18 er der fra denne standard vist en vejledning i valg af dækseltyper. Den angivne belastning er en prøvelast, som ikke svarer til trafikbelastningen.
I bygninger med trafiklast fra trucks og lignende, bør der vælges dæksler og riste med en prøvelast, der mindst svarer til det maksimale hjultryk med et tillæg på 50 %.
Tabel 18. Vejledende retningslinjer for valg af dæksler m.m. under hensyntagen til trafiklast, jf. DS/EN 124 (Dansk Standard, 1996).
Gruppe | Klasse | Prøvelast [kN] | Anvendelsesområde |
|---|---|---|---|
1 | A 15 | 15 | Havearealer Færdselsarealer udelukkende for fodgængere og cyklister |
2 | B 125 | 125 | Fortove og parkeringsarealer i boligområder, parkeringshuse og lignende |
3 | C 250 | 250 | Rendestensriste, placeret i kørebanearealer indtil 0,5 meter fra kantsten og i fortove indtil 0,2 meter fra rendesten |
4 | D 400 | 400 | Kørebanearealer, parkeringspladser for alle typer køretøjer i boligområder og garager m.m. |
5 | E 600 | 600 | Kørebanearealer i veje med trafik til og fra industriområder (store hjultryk) |
6 | F 900 | 900 | Særlig tungt belastede arealer, fx start- og landingsbaner i lufthavne |
7.7.3 Dækslers fastholdelse
På legepladser og lignende skal riste og dæksler være sikrede, så de ikke kan åbnes uden brug af værktøj. Når de er låst op eller løsnede, bør dæksler og riste være lette at løfte med almindelige brøndnøgler. For dæksler i færdselsarealer accepteres det, at der skal bruges særligt løftegrej, idet en person ikke må løfte mere end 50 kg.
7.7.4 Materialer
Dæksler fremstilles i dag af støbejern, forzinket (galvaniseret) smedejern, aluminium, beton eller plast.
Støbejern
Gråjern: gråjern har lav brudlast, og derfor kræver dæksler af gråjern mere materiale for at opnå tilstrækkelig styrke, dvs. det er tungere dæksler. Gråjern er billigt og har god lydabsorption.
Sejjern: har stor trykstyrke og brudforlængelse, dvs. dæksler af sejjern kan udføres med lavere vægt end dæksler af gråjern. Sejjern er mere elastisk og kan bedre optage stød.
Forzinkede smedejernsdæksler
Varmforzinkede (galvaniserede) smedejernsdæksler anvendes kun ved særlige brøndkonstruktioner, fx pumpebrønde, hvor der er brug for store adgangsåbninger. De anvendes normalt kun i områder uden kørende trafik.
Aluminium
Dæksler af aluminium anvendes ofte til afdækning af større bygværker, fx pumpestationer.
Beton
Betondæksler tillades normalt kun anvendt i havearealer, men der fremstilles også armerede betondæksler, der kan anvendes i trafikarealer.
Plastdæksler
Der har hidtil kun været tradition for at anvende plastdæksler i havearealer, men plastdæksler, der kan anvendes i trafikarealer er på vej frem. Lette dæksler – som plastdæksler – skal være børnesikrede.